Over 50 skeletter fra middelalderen er netop gravet fri under den brostensbelagte Sankt Olufs Gade i hjertet af Aarhus. Fundet af arkæologer fra Moesgaard Museum giver nyt liv til minderne om en af byens ældste kirkegårde et grønt åndehul, der gennem næsten syv hundrede år var folkets sidste hvilested.Arkæolog Mads Ravn, der leder udgravningen, står med en lille børste og fejer jord omkring en knoglestruktur: ”Vi er på kirkegården fra Sankt Olufs Kirke, som blev anlagt engang i 1100-tallet og lå i brug frem til 1813. Her dukkede i alt over femt skeleter op, flere af dem næsten intakte. Det er første gang, vi får lov at kigge så nært på Aarhus’ tidlige kristne kulturarv.”Sankt Olufs Kirke kollapsede under en voldsom storm i 1548. Efter nedrivningen forsvandt munkenes og menighedens sidste hvileplads langsomt under byens fortsatte udbygning. Først med indvielsen af den nye kirkegård ved Rådhuset i 1813 fik de døde nyt husly. Nu, næsten ni århundreder senere, giver de genfundne grave et ekstra lag til fortællingen om middelalderens Aarhus.Udgravningen er en del af et affaldsprojekt på vegne af Aarhus Kommune, hvor kloaksystemer og ledningsnet får en grundig overhaling. Metalkornsensorer i jorden afslørede knoglefragmenter, og der blev hurtigt slået alarm blandt specialistteamet på Moesgaard. På en kæmpestor plantegning streger arkæologerne gravefelter ind, mens de småting spænder, perler, måske en nål pakkes forsigtigt ned til konservering.”Det største presserende spørgsmål er,” siger Ravn, ”hvem disse mennesker var, og hvordan de levede. Børn, unge og ældre deres knogler kan fortælle om sygdom, kost og sociale forhold i en tid, hvor byen lige var ved at finde sin plads.” Efter udgravningen transporteres skeletterne til Moesgaards afdeling for Naturvidenskab og Konservering, hvor kulstof-14-analyser skal fastslå præcis alder og oprindelse.For aarhusianere i dag er gaden blot en travl færdselsåre, men for 800900 år siden ville græsset være lidt vildere, og luftens lydkalejdoskop have båret salmesang fra kirken. Hver enkelt knogle, nu blottet for jord, vidner om mindet om en by, der voksede op under vikingernes skygger og banede vej for det moderne Aarhus.Når de endelige resultater foreligger om nogle måneder, håber arkæologerne at kunne bygge bro mellem de fysiske rester og dokumenterede kilder som kirkebøger og sogneregistre. Indtil da står gravstederne som stille vidnesbyrd om dem, der både levede og døde, før byens navneløse gader som Sankt Olufs Gade var noget andet end en lige linje gennem murbrokkerne.
Over 50 skeletter afdækket under Sankt Olufs Gade i Aarhus kaster nyt lys over byens tidlige historie. AARHUS Ved en arkæologisk udgravning under Sankt Olufs Gade i det centrale Aarhus har forskere fra Moesgaard Museum netop fundet over 50 menneskelige skeletter, der kan stamme helt tilbage til byens tidligste kristne fase i 1100-tallet. Fundet, som blev offentliggjort i en pressemeddelelse fra museet, stammer fra en gammel kirkegård tilknyttet den for længst forsvundne Sankt Olufs Kirke.Ifølge arkæolog Mads Ravn har kirkegården fungeret fra omkring midten af 1100-tallet og indtil 1813, hvor den blev afløst af en ny gravplads ved det nuværende rådhus. „Disse knogler kalder på vores opmærksomhed; de vidner om menneskers tilstedeværelse, liv og trospraksis for mange hundrede år siden,“ udtaler han. Skeletterne bærer præg af lang tids tryk og fugt, men er stadig intakte nok til at give indsigt i befolkningens sundhedstilstand, ernæring og sociale forhold.Gennem kulstof-14-dateringer ved Moesgaards afdeling for Naturvidenskab og Konservering vil arkæologerne nu fastlægge en præcis aldersbestemmelse. Samtidig gennemføres en grundig osteologisk undersøgelse, der skal kortlægge de afdødes livsvilkår, sygdomme og dødsårsager. Planen er at have de første resultater klar inden sommeren.Sankt Olufs Kirke, som kollapsede under en voldsom storm i 1548 og senere blev revet ned, har ellers levet videre i bybilledet som et navn på gaden. De nye fund genopliver et stykke glemt arv og minder om, at byens historie ofte hviler usynligt under vore fødder. Udgravningen er en del af et igangværende affaldsprojekt i Aarhus Kommune, men er af arkæologerne blevet prioriteret højt på grund af kirkegårdens betydning for forståelsen af kristendommens indtog i Jyllands næststørste by.Med afdækningen af de mange knoglerester åbnes et vindue til en verden, hvor dagligdag og ritualer var vævet sammen under kirkens beskyttende tag. Det er indtil videre uvist, om enkelte grave indeholder gravgods eller markører, som kan afsløre døde personers sociale status. Men ét står klart: Udgravningen bekræfter, at den by, vi kender i dag, er opbygget af en mangfoldighed af menneskelige skæbner, hvis stemmer nu genklinger i mulden under Sankt Olufs Gade.
Over 50 skeletter fundet under Sankt Olufs Gade kaster nyt lys over Aarhus’ tidlige kristne historie. Et arkæologisk team fra Moesgaard Museum har under udgravningerne på Sankt Olufs Gade i det centrale Aarhus afdækket mere end 50 menneskelige knoglerester, der kan dateres helt tilbage til byens første kristne periode. Fundene stammer fra en kirkegård, der har sit udspring i 1100-tallet, og levnerne vurderes at være op til 900 år gamle.Arbejdet blev indledt som led i et affaldsprojekt i Aarhus Kommune, hvor støvet fra den moderne storby pludselig trak spor tilbage til middelalderens stille stentofte. Under jordlaget, få centimeter fra byens asfalt, lå skeletterne side om side på række, med forbundne hænder og omhyggeligt lagte knæ. Ifølge museumsarkæolog Mads Ravn giver materialet et uvurderligt indblik i de første aarhusianeres livsvilkår, tro og sociale fællesskab.“Det er ikke blot knogler,” siger han. “Det er beretninger om mennesker, som levede i skyggen af Sankt Olufs Kirke en kirke, som styrtede sammen i 1548 under en voldsom storm. Kirkegården var i brug helt frem til 1813, før gravstederne blev flyttet til det nuværende rådhusområde. Nu møder vi igen de ansigter, som for næsten et millennium siden betrådte disse gader.”Udgravningen afsluttes i denne uge, og skeletterne sendes til Moesgaards afdeling for Naturvidenskab og Konservering. Her vil kulstof-14-analyser fastslå deres præcise alder, mens specialister undersøger tænder, knoglebrud og mikrospor af patogener, der kan afsløre dødsårsager og helbredsbetingelser. De første resultater ventes at foreligge om nogle måneder og forventes at berige billedet af byens tidlige udvikling.Mens Sankt Olufs Gade igen bliver befærdet af biler og cyklister, hviler fortidens beboere endnu i jorden klar til at fortælle deres historier, når forskerne kalder.