Vand i hanen er hverdagens selvfølgelighed. Alligevel viser en kortlægning, at knap halvdelen af Danmarks cirka 267 vandværker i otte østjyske kommuner ikke kan hente hjælp fra et naboværk ved strømsvigt. Resten stoler på dieselgeneratorer, som trods alt heller ikke kan redde et ødelagt filter eller en kollapset boring.I Aarhus Kommune går de anderledes til værks. Her har de fleste vandværker lagt en usynlig, men livsvigtig nødlænke ind mellem hinanden et hemmeligt net af rør, der kan bringe rent vand til de små landsbyer, hvis hovedledningerne svigter. “Det er en rigtig god løsning,” siger Flemming Fogh Pedersen, projektleder i Aarhus Vand og formand for sammenslutningen af lokale vandværker. “Skulle en pumpestation i en af de mindre byer få tekniske problemer, kan vi bare åbne ventilerne og lade naboværket overtage,” forklarer han, mens han skæver til en tavle med indtegnede forbindelser.Men nødstrøm blafrende dieseldamp og tutten i kabinen er ingen facitliste. “Strøm er én ting. Et filter kan gå i stykker. En boring kan brække sammen,” understreger han. Selv det fineste nødnet må bøje sig, hvis de tekniske huller i jorden bliver for store.Danske Vandværker, interesseorganisation for forbrugerejede forsyninger, bekender, at mange værker hverken har generator, interkabel eller andre tricks i ærmet. Direktør Lise Lotte Toft peger på strid lovgivning: Elforsyningsloven spænder ben, fordi den forhindrer nødkabler i at krydse nabomatrikler. Og fødevarereglerne, som næsten ironisk kalder vand i dunke for “fødevarer”, forhindrer dem i at tappe direkte og køre ud til husstande i en krisesituation.“Vi kan have tanker og tårne fulde af rent vand, men reglerne siger nej til at transportere det i dunke. Det er ærgerligt i en beredskabssituation,” siger hun og tilføjer, at konkrete lovforslag ligger klar hos relevante ministerier.Alligevel ruller flere steder projekterne: I Randers bygger forsyningen et 708 meter langt rørsystem til Dronningborg Vandværk, så én boring kan holde to i live, hvis lynet slår ned eller kablerne falder ud. Samtidig har Beredskabsstyrelsen opfordret borgere til at opbevare drikkevand og langtidsholdbare fødevarer nok til 72 timer en påmindelse om, at cybertrusler, sabotage eller ekstreme vejrhændelser kan slå gnister til hele det danske system.Trods nye risici og stramt regelsæt er budskabet fra sektoren klart: Vandforsyningen er stabil, de tekniske medarbejdere er parate, og i det store billede kan danskerne fortsætte med at skrue på hanen uden frygt for, at det pludselig bli’r tørt.
Vand i hanen er vi egentlig rustet, hvis systemet falder ud? I lys af de seneste månederes rapportering står det klart: Hver andet danske vandværk har ingen nødforsyningsforbindelse til et nabovandværk. Når strømmen forsvinder, må halvdelen af landets vandværker klare sig på egne generatorer eller gå helt offline. Den anden halvdel kan sende rent drikkevand gennem særlige nødledninger, men selv denne løsning rummer paradokser og tekniske svagheder.På tværs af otte østjyske kommuner findes omkring 267 vandværker. Cirka 135 af dem har etableret nødforbindelser, der gør det muligt at pumpe vand fra én kilde til en anden ved strømsvigt. De øvrige 132 må i stedet stole på lokale diesel- eller gasdrevne generatorer eller risikere at stå uden vand i hanerne.“I en moderne verden, hvor intet er given, er nødstrøm kun én del af løsningen. Et filter kan bryde sammen, en boring kan sætte ud,” siger en projektleder i et af landets største forsyningsselskaber. Han peger på, at tekniske installationer kan svigte, uanset om de forsynes af el-nettet eller af en støjende, dieseldrevet maskine.Også i Aarhus puster man sig op bag kritisk infrastruktur: Langt de fleste af byens vandværker er forbundet via tågegrå stålrør, der snor sig som hemmelige passager mellem indvindingsstederne. I tilfælde af sabotage, ekstreme vejrhændelser eller cyberangreb skulle disse rør sikre byens borgere mod tørsten og sygdom. Alligevel erkender forsyningskredsen, at selv et fuldstændigt net af nødledninger ikke kan modstå et fælles landsdækkende sammenbrud.Blandt de driftsansvarlige diskuteres også rammerne i elforsynings- og fødevarelovgivningen. Ifølge en brancheleder må der ikke trækkes nødkabler hen over private matrikler uden en ophævelse af gældende servitutregler. Fremfor at kunne skabe synlige, håndgribelige nødforbindelser hænger vandets tryghed på papir og tilladelser. Ligeledes er det i dag formelt forbudt at tappe vand på dunke og fragte det ud til forbrugerne, fordi det i så fald betragtes som fødevare. Man står altså med store tanke- og tankkapaciteter men loven forhindrer, at vandet forlader selve værket.Trods de konkrete barrierer melder overbliksovervågningen, at niveauet for drikkevandssikkerhed er højt. Gamle fjender som bakterier og parasitter håndteres stadig med omhu, og investeringsviljen i sikring mod cyberangreb er stigende. “Der arbejdes meget flittigt og intensivt med at hæve beredskabets robusthed,” hedder det fra brancheorganisationen, der understreger, at borgerne kan være trygge også i mødet med ukendt risikobillede.På forsyningsselskabet Verdo i Randers har man netop afsluttet anlæggelsen af et 708 meter langt rør fra Dronningborg Vandværk. Den slags projekter er synlige beviser på, at de små og store værker gearer op mod det uventede. Samtidig advarer Beredskabsstyrelsen om, at vi selv skal kunne klare os i mindst 72 timer ved et samlet nedbrud med drikkevand, mad og varme i beredskabsskabet.Rapporten om nationalt risikobillede fastslår, at cyberangreb, sabotage og ekstreme vejrhændelser nu vurderes som større trusler end et traditionelt militærangreb. Vandets usynlige livsvigtige kredsløb er under pres fra nye, abstrakte farer, der kan slå ud på tværs af kabler, matrikler og lovskrivelser. Vand i hanen kan synes selvfølgeligt men bag den klare dråbe ligger en skjult, sårbar infrastruktur, som kun holder, så længe vi husker at pleje og udfordre den.
Vand i hanen: Hver andet vandværk mangler nødforsyning.Hvis strømmen svigter, falder næsten halvdelen af landets vandværker ud af nødnettet. En TV2 Østjylland-kortlægning viser, at af knap 270 vandværker i otte østjyske kommuner har omkring 135 en nødforsyningsledning til et nabovandværk. Resten må selv klare strømsvigt ved hjælp af dieselgeneratorer eller andre back-up-løsninger.I Aarhus Kommune er billedet mere robust. Her oplyser den lokale sammenslutning af vandværker, at langt de fleste anlæg har monteret nødledninger, så de kan trække vand fra hinanden ved uventede nedbrud. Ifølge projektleder Flemming Fogh Pedersen giver det en ekstra tryghed i en tid med øget fokus på cybertrusler og sabotage: ”I tilfælde af tekniske problemer ét sted kan vi hurtigt opretholde driften og sikre borgerne rent drikkevand.”Men nødstrøm alene løser ikke alle udfordringer, understreger han. Mekaniske brud, problemer med boringer eller filtre kan også lamme leveringen. Og ønsker om nye nødforbindelser støder ind i eksisterende regler: Elforsyningsloven forhindrer i dag kabler hen over private matrikler uden komplicerede lejeaftaler.Danske Vandværker peger desuden på fødevarelovgivningen som en barriere. Selvom de kan pumpe store mængder vand, må de ikke tappe og transportere det direkte til forbrugerne i flasker eller dunke uden at opfylde fødevarestyrelsens krav. I en krisesituation vanskeliggør det hurtig udlevering af drikkevand til berørte borgere.Interesseorganisationen vurderer dog, at det overordnede sikkerhedsniveau er højt, og at risikoen for bakterieforurening historisk set er blevet minimeret gennem årtiers investeringer. Men med et nyt risikobillede, hvor både cyberangreb, sabotage og ekstreme vejrhændelser trues, lægger branchen pres på politikerne for at lempe lovgivningen.På det operationelle plan er der eksempler på øget beredskab. Verdo Vand i Randers meddelte for nylig, at man graver en 708 meter lang nødledning mellem sit anlæg og Dronningborg Vandværk. Beredskabsstyrelsen anbefaler i sin seneste vejledning, at alle husstande har mindst tre døgns forsyning af drikkevand og langtidsholdbar mad. Samfundssikkerhedsrapporten fra april peger samtidig på, at risikoen for cyberangreb og sabotage nu overgår truslen om et regulært militærangreb.Mens lovgiverne overvejer ændringer, kan forbrugerne ifølge myndighederne fortsat være trygge ved kvaliteten og tilgængeligheden af vand i hanen selv om nogle vandværker i en akut krisesituation i dag vil stå tilbage uden sikker nødforsyning.