Kig dig selv i spejlet: Er du lige så rådden som indbrudstyven? Snart flyver de velkendte huskesedler ind i vores bevidsthed især når kalenderen nærmer sig uge 42 og uge 7, jul, påske eller skolernes sommerferie: “Luk og lås. Lad rodet blive. Bed naboen om at holde øje.” Vi har hørt dem så mange gange, at ordene nærmest lyder som en gammel slidt grammofonplade. Men burde vi ikke omvendt kunne tage på ferie med åbne vinduer og staudehaver i fuld flor, velvidende at kaffekanden, cyklen og barnevognen står trygt ved deres stolte poster, når vi kommer hjem?En ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, baseret på data fra Center for Kriminalitetsanalyse, hiver gardinet til side og viser os ansigterne bag de knuste ruder. Ikke overraskende er 80 procent af indbrudstyvene uden for arbejdsmarkedet, 85 procent bor alene, og næsten halvdelen har været i behandling for stofmisbrug. De bliver ældre: hvor gennemsnitsalderen i 2008 var 25 år, er den i dag 33 år, og andelen kvinder i faget er steget fra 4 til 9 procent siden 2018. To tredjedele er organiseret i større, kriminelle netværk mens en fjerdedel af alle indbrud begås af omrejsende grupper, primært fra Rumænien og Litauen.Rapporten peger instinktivt på de velkendte løsninger: Stabile familier, netværk uden for gadehjørnernes graffitimalede mure, uddannelse og meningsfuldt arbejde. Men dét, tager tid og i mellemtiden flytter indbrudstyvene stadig rundt på vores porcelæn, arvestykker og bagefter også efterretninger om, hvor vi sætter koden ind på vores alarmsystem.Der er dog én aktør, vi sjældent taler om, når vi diskuterer tyveri i private hjem: hæleren. Den stille, slibrige partner i forbrydelsen, som køber og videresælger stjålne varer. Ifølge Politiets Indbrudsstatistik har cirka 210.000 danskere i 2024 indrømmet, at de inden for de sidste tre år har købt hælervarer og det gør de bevidst. Hver tiende af os har altså udbetalt hårdt tjente kroner til tyveriens eftermarked. 61 procent har handlet via online markedspladser eller sociale medier, og 32 procent af disse kunder har købt tøj, sko og tasker.Nogle vil protestere: “Det var jo bare en vintagejakke til spotpris, og jeg vidste ikke, at den stammede fra villaen på Bakkevej 13!” Men sagen er: disse 210.000 danskere ved godt, hvad de køber og ved at de lægger indbrudstyven i munden en gylden karré af legitimitet. Hver gang en hæler får solgt en designertaske eller en Playstation, bekræftes tyven i, at det kan betale sig at knuse ruden næste gang.Skal vi holde tyven rent vand i munden og samtidig kunne slappe af bag palmesolen, kan vi starte med at undgå at fodre hælermarkedet. Emil Rethmeier Madsen fra Det Kriminalpræventive Råd foreslår et par simple, digitale husregler, når du handler brugt: Betal med MobilePay, tjek sælgers MitID-validering, og når nogen kun accepterer kontanter, så tænd de mentale advarselslamper. Så ved du, hvem du handler med og du mindsker muligheden for at støtte kriminelle kredsløb.Forestil dig et Danmark, hvor hælermarkedet tørrer ud, fordi vi nægter at handle med anonyme kontantplukkere. Så har indbrudstyvene ikke noget at sælge ind til, og pludselig er ruinruterne langs villavejene knapt så profitable. Vi behøver ikke at spænde ekstra bolte om dørene og stille hegnspæle i forhaven. Vi kan lade hækken gro, sætte lidt blomsterkrukker frem og ja måske endda forlade huset med nederste facet af hoveddøren fluks smækket op. For hvem kan være utryg, når vi ved, at ingen vil have det, som ligger indenfor? Heller ikke tyvene.
Kig dig selv i spejlet: Er du lige så rådden som indbrudstyven? Når feriesæsonerne nærmer sig uge 7, uge 42, jul og påske lyder den samme påmindelse: Luk og lås, lad rodet blive, så det ligner, I er hjemme, bed naboen holde øje. Alligevel burde det slet ikke være nødvendigt. Vi burde i tillid kunne efterlade ulåste døre og åbne vinduer, sikker på at vende hjem til det samme spejlbillede.Det Kriminalpræventive Råd har med tal fra Center for Kriminalitetsanalyse sat navn på den gruppe, der skaffer sig adgang til vores hjem. 80 procent af indbrudstyvene står uden for arbejdsmarkedet, 85 procent bor alene, og knap halvdelen har tidligere modtaget behandling for stofmisbrug. Tre ud af fire er danskere; hver fjerde har indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Gennemsnitsalderen er steget fra 25 år i 2008 til 33 år i 2022, og andelen af kvindelige gerningsmænd er mere end fordoblet siden 2018, fra fire til ni procent. Omkring to tredjedele er indlejret i mere omfattende kriminelle netværk, mens cirka 25 procent af indbruddene tilskrives omrejsende bander primært fra Rumænien og Litauen.På den anden side af forbrydelsen står hæleren den ukendte aftager, der gør stjålne varer omsættelige. I 2024 rapporterede 210.000 danskere, at de inden for tre år har købt stjålne ting. 61 procent handlede på digitale købs- og salgsplatforme eller sociale medier, og næsten en tredjedel af købene drejede sig om tøj, sko og tasker. Her er det ikke tilfældigt, men bevidst, når der bydes på nattedårligt lys og uigennemskuelig pris.For at bremse hele kæden fra stjåleobjekt til hyldevare må den enkelte forbruger stille krav om lovlig provenance. ”Betal med MobilePay og kontroller sælger via MitID-validering. Hvis nogen kun vil have kontanter, bør alarmklokkerne ringe,” lyder rådet fra analytiker Emil Rethmeier Madsen i Det Kriminalpræventive Råd.Når hæleren ikke længere kan afsætte det stjålne gods, mister tyven motivet til indbrud. Dermed kan vi med sindsro lade nøglerne sidde og i stedet rette opmærksomheden mod eget ansvar i købsleddet. Gennem fælles tilbageholdenhed og enkle sikkerhedstiltag kan vi genvinde trygheden og rejse på ferie uden at lade børnecykler og beskærersakse markere tomme haver.
Kig dig selv i spejlet: Er du lige så rådden som indbrudstyven? Snart tikker den velkendte påmindelse ind på telefonen: Lås døre og vinduer, lad en bil stå i indkørslen, bed naboen holde øje inden julen, skolernes sommerferie, påske og uge 42. Råd, vi har hørt så mange gange, at de næsten mister betydning. Men det burde være unødvendigt. Tænk, hvis vi trygt kunne gå ud ad døren med vinduer stående på klem og nøglerne i låsen velvidende, at intet ville være væk, når vi kom hjem.Det Kriminalpræventive Råd har netop udgivet en rapport fra Center for Kriminalitetsanalyse, der sætter tal og profiler på dem, der bryder sig ind i vores hjem. 80 procent er uden for arbejdsmarkedet, 85 procent lever alene, og næsten halvdelen har været i behandling for stofmisbrug. 72 procent er danskere, mens 28 procent har en indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Tyvene bliver ældre: Gennemsnitsalderen steg fra 25 år i 2008 til 33 år i 2022. Samtidig er andelen af kvindelige gerningsmænd vokset fra fire til ni procent siden 2018.To tredjedele indgår i større kriminelle netværk, og cirka en fjerdedel af alle indbrud udføres af omrejsende udenlandske statsborgere især rumænere og litauere. Rapporten peger på, at stabile familieforhold, sociale bånd uden for miljøet, uddannelse og arbejde er nøgler til at bryde en kriminel løbebane, men slår også fast, at straf alene ikke løser problemet.Bag hver indbrudstyv står en hæler lige så moralsk fordærvet som ham, der tager skruetrækkeren frem. En ny opgørelse viser, at omkring 210.000 danskere i 2024 erkender at have købt stjålne varer inden for de seneste tre år. Det tal standses et øjeblik: 210.000 vel vidende kunder, der handler via salgsplatforme og sociale medier. 61 procent af dem køber online, 32 procent handler tøj, sko og tasker.Mange peger på det blomstrende genbrugsmarked som undskyldning, men her er ikke tale om uvidende byttehandel. Vi står med 210.000 bevidste kunder. Derfor må hver enkelt af os sikre sig, at den vare, vi lægger i kurven, er lovligt anskaffet uanset om det er en designertaske til budgetpris eller en bunke varme pizzaer “overskud” fra en fest.“Betal med MobilePay og tjek, om sælger er valideret med MitID. Så ved du, hvem du handler med. Vil de kun tage kontanter, bør alarmklokkerne ringe,” siger en analytiker fra Det Kriminalpræventive Råd. Følger vi det råd, skrumper markedet for hælervarer. Hæleren sidder uden marked, og tyven mister motivet.Måske kan vi så igen låse dørene fra indersiden uden at lade havens cykler og haveredskaber danne en forhindringsbane. Og tage på ferie med ro i sindet, uden spekulationer om, hvorvidt det nyindkøbte fladskærms-TV bliver det sidste minde om sommeren.