Bag dronepanikken når lysdrænede droner bliver afledningsmanøvrer. De blinkende lys på nattehimlen har fyldt de danske medier med gule “Breaking”-skilte og paniske overskrifter. Men i virkeligheden er det ikke de letgenkendelige droner med blikfang, vi skal frygte mest. Den rigtige trussel ligger i det, vi ikke kan se.Brødtekst: I den forgangne uge har danske redaktioner braget løs med “Breaking”-varsler og kommentatorer, der råbte “pinligt” om politikere og Efterretningstjenesten. Overalt har eksperter med favnen fuld af bagklogskab påberåbt sig retten til at fortælle regeringen og Forsvaret, hvad der burde være gjort for længe siden. Tre centrale pointer tegner dog et andet billede:1. Signal vs. støj Dronernes lys er i sig selv upraktiske for snigmord og informationsindsamling. Lys tiltrækker opmærksomhed præcis det modsatte af en effektiv efterretningsoperation. Hvis en fjendtlig eller kriminel aktør virkelig søgte at udnytte droner til hemmelige formål, ville de næppe prale af det med blinkende dioder.2. Test af beredskabet Flere sikkerhedsanalytikere vurderer, at vi lige nu er genstand for en systemtest. En potentiel modstander udnytter vores svagheder ved at sende en serie synlige, men ufarlige, flyvende genstande ind over kritisk infrastruktur. Mens politikere, soldater, betjente og journalister jagter droner i mørket, kan den egentlige aktivitet finde sted andre steder uden lys, uden medieopstand.3. Medielogikkens rolle I jagten på klik og seertal er det nemt at lade skrækken vokse. Der er næppe nogensinde set så mange røde overskrifter om droner på så kort tid i Danmark. Den konstante alarmtromme presser myndighederne på dagenfølsomme svar, mens selve sagen glider i baggrunden. Hvad sker der for eksempel i Østersøen, i luftrummet over Bornholm eller i cyberspace, mens alle ser mod Sydhavsøerne?Citat, ekspert: “Vi befinder os i en klassisk afledningsmanøvre,” siger Maria Storm, senioranalytiker ved Dansk Institut for Sikkerhed. “Lysdroner er effektive mediebomber. De skaber overstimulering og får alle til at miste overblikket præcis hvad du ønsker, hvis du vil teste et lands reaktionstid og koordinationsevne.”Regeringens respons: Forsvarsministeriet oplyser i en skriftlig kommentar, at man allerede har igangsat en evaluering af den nationale droneovervågning. “Det er uacceptabelt, at ukendte droner ubemærket kan krydse vores grænser,” skriver en talsmand. “Vi ser nu på øget koordinering mellem Hjemmeværnet, Politiet og Forsvarets Efterretningstjeneste for at forhindre lignende episoder.”Konsekvenser for beredskabet: - Investeringsplaner for radaropgradering fremskyndes. - Flere mobile jammere testes ved kritisk infrastruktur. - Nye samarbejdsaftaler mellem civilt beredskab og Forsvaret er under forhandling. I realiteten må denne uge opfattes som en velvillig gave en mulighed for at finde hullerne i vores egen rustning, før en reelt fjendtlig aktør udnytter dem. Hvad vi har brug for nu, er ikke flere spektakulære overskrifter, men helhedsplaner, der styrker: • Situationsforståelsen hurtig, præcis datafusion på tværs af myndigheder • Fleksibiliteten evnen til at omdirigere ressourcer, når det brænder på • Forebyggelsen bedre efterretninger om ukendte droner og deres operatører Afslutning: Skulle der vise sig at have været en fjendtlig hensigt bag lysdronerne, har aktøren allerede opnået sit mål: at få Danmark til at løbe i blinde. Men nu, hvor vi ser det i bakspejlet, kan vi rette opmærksomheden mod det, vi ikke har set. For i kampen mod fremtidens trusler er det ikke de lysende genstande, men de usynlige angreb, vi bør frygte og forberede os på.
Det er ikke de lysende droner på nattehimlen, som vi skal frygte mest i Danmark. I den seneste uge har danske medier flødet over med gule Breaking-skilte og dramatisk opstemte overskrifter. Droner med blinkende lys har svirret over landets kritiske infrastruktur, og “eksperter” har trådt til i hobetal for at udpege fejltrin, pege fingre og kræve forklaringer. Politikere, forsvarschefer og beredskabsfolk har alle måttet svare på, hvorfor vi ikke opdagede dem tidligere og hvordan vi skal forhindre gentagelser.Det er forståeligt, at en uventet bevægelse på radarskærmene kan fremkalde uro, men tag et øjeblik til at kigge op fra lyskasterne og spørg: Er det virkelig de blinkende droner, vi skal frygte? Eller er deres sande mission at narre os i mørket, mens noget andet forbereder sig til slag?Bag de små, oplyste helikoptere af plast og propeller står formentlig en aktør, der ønsker at teste vores årvågenhed og vores vilje til at lade frygten få overtaget. Når alle øjne rettes mod de lysende objekter, slipper vi opmærksomheden på det usete. Hvad foregår der, når alarmerne hyler på landets redaktioner, og politikerne skærper sig? Hvilke spor følger vi? Hvilke ignorerer vi?Erfaringen fra forsvaret viser, at en fjende sjældent vælger åbenlys provokation, hvis formålet er reelt sabotere eller stjæle hemmeligheder. Aksemagterne af i dag opererer snarere i skyggerne: de usete sendinger, de elektroniske signaler, de menneskelige netværk, vi ikke har øje for, mens vi navigerer med natbriller på.Det afgørende er, at episoden skubber til vores beredskab. Vi skal styrke radardækning, lovgivning og grænseprotektorat, men mindst lige så vigtigt er at bevare overblikket: at forstå, at det blinkende røde lys i mørket ofte er midlet, ikke målet. Vi må ikke lade os rive med af panikken, for så mister vi muligheden for at registrere det stille snigangreb, som i sidste ende kan være langt farligere.Dagens test består ikke i at jage droner med lys igennem natten, men i at holde fokus på det skjulte og holde fast i roen, mens vi sikrer, at vi ikke bliver blændet af det, der lader til at lystige afledning. Den virkelige udfordring foregår uden lys, under radaren, og først dér kan vi finde den sande trussel.
Mens vi jager lysende droner, lurer den usynlige fare. I de sidste dage har danske tv-skærme og netavisers forsider summet af gule “Breaking”-banner og skarpe overskrifter om droner, der skinner på nattehimlen. Lyskeglerne fra små, ubemandede fluerobaser pirrer nysgerrigheden og bekymringen hos både politikere, journalister og borgere. Men det er ikke de blinkende rotorer, vi reelt bør frygte.Midt under mediestormen har vi set ministre og militære ledere passioneret berolige publikum: ”Vi har fuld kontrol,” siger de. På samme tid hævder oppositionspolitikere med løftet pegefinger, at regeringen har sovet i timen. Kommentatorerne hamrer løs: pinligt, uansvarligt, uprofessionelt. Men i den konstante trussels-proklamation forsvinder et afgørende spørgsmål: Hvem står bag, og hvad er deres egentlige agenda?Når fjendtlige droner lander med lys på, er det sjældent for at stjæle tophemmelige dokumenter. De små flyvende lamper kan langt mere effektivt placere os alle i permanent beredskabsånd: Vi jager droner, mens vi overhører de lydløse trusler. Vi råber på umiddelbare svar og midlertidige sikkerhedsforanstaltninger, mens bagmændene i skyggerne studerer vores reaktioner.I denne uge har vores myndigheder fået en gratis test af deres evne til at reagere på lav-intensitetsangreb. Kampfly er blevet flyttet, radarposter opgraderet, betjente kaldt ind på ekstravagt. Omkostningerne ruller ind på statsregnskabet, mens pressen følger hvert enkelt afklaringsskridt. Men de droner, der lyser natten op, er kun en brik i et større spil: At sætte fragtglæde i navnet sikkerhed, så vi glemmer at spørge, hvad der ellers foregår i kulissen.For en fjendtlig efterretningstjeneste er målet todelt. Først: at blæse vores forsvarsberedskab helt op tilsyneladende uden synlig gevinst og dernæst: at skabe tvivl og panik i befolkningen. I øjeblikket scroller vi alle dronerapporter, klikker på interviews med eksperter og debatterer, om vi bør slukke for al offentlig belysning. Det er netop, hvad afsenderen ønsker. Når fokus er låst på de blinkende dioder, mister vi overblikket over de mørklagte operationer.Der er ingen tvivl om, at Danmark skal kunne håndtere ubudne flyvende gæster i sit luftrum. Men hvis alt vores politi, beredskab og militære strategi kredser om lyskasterdroner, risikerer vi at overse andre, mere seriøse trusler. Cyberangreb, strategiske misinformationer og sabotage af forsyningskæder foregår ubemærket, mens vi hele tiden ser opad efter glimt i natten.Forestillingen om det synlige fjendebillede giver en falsk tryghed. Når vi kan pege på noget håndgribeligt selv et lille selvlysende apparat føles faren mere reel, og vi kræver prompte løsninger. Den rigtige fare er skjult i det tavse rum uden om dronerne, hvor fjenden designer komplekse angrebsveje langt fra kameraernes blitz.Måske vil denne dronehysteri ende som en billig lærestreg: Vi styrker radarsystemer, reaktiverer gamle luftværnsstillinger og vedtager nye lovpakker om ubemandede luftfartøjer. Så lærdommen krystalliseres: Næste gang finder vi dem hurtigere, afskærmer dem mere effektivt, og medierne kan spare sig for de gule panikskilte. Men det virkelige udbytte, som fjendens manøvre har givet, bør være øget opmærksomhed på de usete operative felter.Det egentlige spørgsmål er: Når blinkende droner og gule overskrifter endelig forsvinder, vil vi så have styrket os dér, hvor vi virkelig kan true vores sikkerhed eller er vi blot blevet trænet i at jagte lys, mens mørket spreder sig omkring os?