Bogklubber bobler blandt unge: Ninna og Mathilde fandt fællesskabet mellem bogstaverne.Af og til kan man høre sommeren banke på ruderne i en etværelses et sted i Aarhus, men de fire veninder på gulvet hører det knap, for verden bliver større og indimellem mærkeligt mere håndgribelig når man har en bog i pandelampen og kaffe på kanden. De kalder sig De Dovne Bogorme, men dovenskab er der ikke meget af, når de måned efter måned åbner døren for hinanden, kipper med bogmærkerne og forsvinder i omveje af plot, helte, forfatterkrumspring og litterær latter.Alt dette: Fordi en roman føles anderledes, når du kan tale den tynd med nogen bagefter. Fordi verden er mindre ensom, når bogen ikke kun er din, men alles i lyset fra læselampen.Fra eksamensslugere til fiktionsfællerDet begyndte, naturligvis, midt i den slags eksamensperioder, hvor kaffen er sort, og bøgerne kun handler om at bestå. Ninna og en veninde stirrede sig blinde på kompendier, grammatik og alt det, læreren forventede, men ingen egentlig havde lyst til at analysere over havregrød dagen efter. Pludselig føltes det bogstaveligt alt for bogstaveligt. Trangen voksede: Skulle vennerne ikke mødes om historier, der var sjovere end multiple choice og facitliste?“Det er samtalen, vi ville have tilbage,” fortæller Mathilde, mens hun smiler sådan, at man kan se, hun har sagt det før og mener det hver gang. “Altså snakken, hvor man ikke skal spejde efter rigtige svar, men bare kan kaste sig ud i, hvad bogen betyder for DIG.”Mærkeligt nok gør det de fleste mere læsehunde end dovne bogorme. For når bogklubben mødes, forpligter man sig pludselig ikke bare overfor bogen, men overfor fællesskabet. Og så får alle læst lidt mere (og lidt andet) end man selv ville vælge på hylden.Følelser på papir og på TikTokMen hvorfor lige nu? Måske, fordi meget af livet foregår bag blå skærme, og vi længes efter noget rigtigt, noget fysisk, der kan holdes, gives videre, læses højt, måske endda få lidt chokoladekage på kanten. Mathilde tror, det handler om længslen efter det håndgribelige: “Det er fedt at kunne samle på bøger, og endnu federe at give dem videre uden skærme og hurtige notifikationer.”Alligevel digitalt sniger sig ind. Bogklubbens læseliv deles også på TikTok, hvor Ninna anmelder bøgerne for at lokke andre dovne læsere med på vognen. “Jeg vil gerne inspirere flere til at læse,” fortæller hun, halvt for sjov, halvt i ramme alvor og måske også fordi hun vil afprøve sit kommunikationstalent et sted, hvor algoritmen er nådesløs, men likesene luner.Et råd til de nysgerrigeVil man selv i gang? Det er nemmere, end man tror. Smid lixtal og tunge titler over bord. Find en bog, der siger dig noget eller som du tror, kunne gøre det og send en besked til din veninde, din kollega eller din moster. Måske ender I, fire styks, på et gulv i Aarhus, hvor samtalen flyder frit, og ingen er alene om historierne længere.Bogklubberne vokser og boomer. Måske, fordi vi stadig har brug for det, der kan holdes i hånden og dem, vi kan holde i hånden, mens vi læser.
Fællesskabets stille sider: Bogklubber trækker unge ind i nye samtaler.Mellem hverdagslivets pulserende krav og de ensomme timer over tunge eksamensbøger opstod et behov hos fire unge kvinder i Aarhus. Ninna og Mathilde, i begyndelsen af tyverne, søgte ikke nødvendigvis svar, men snarer en mulighed: at vende tilbage til de langsomme samtaler og roen omkring litteraturen, hvor ikke alting skal have et facit. En aften blev det tydeligt. Eksamenslæsningen, der lagde sig som et tungt tæppe over de kreative tanker, mættede dem ikke længere. Lysten til at læse for fornøjelsens skyld, at lade sig føre gennem sidernes verdener uden tanke på karakterer, begyndte at spire. Sammen med to veninder dannede de derfor bogklubben “De Dovne Bogorme” og begyndte at nære et lille fællesskab omkring skønlitteratur.Deres samvær er rytmisk: Måned for måned læser de samme bog, og med hver deres bog i hånden mødes de for at lade tankerne flyde ikke i håb om sandheder, men i undersøgelsen af, hvad bogen har sat i gang, af spørgsmål og undren. I denne samtalens cirkel er der plads til at mene, tvivle, fordybe og le, uden at noget nødvendigvis skal afsluttes med en pointe. Bølgen bærer længere end deres eget samvær. Nye tal peger på en stigende lyst til bogklubber landet over særligt blandt unge, der ellers ofte krediteres for at mure sig inde bag digitale barrikader. Med TikTok som talerør har Ninna, nu også engageret i kommunikation i sit professionelle liv, lært at oversætte den trygte bogs ro til en ny slags samtale; digital, men båret af den samme nysgerrighed. Hendes mål? At inspirere de, hun kalder de dovne læsere, til at tage bogen op og opleve fællesskabets styrke udenfor det virtuelle.For bogklubben betyder netværket mere end blot et større læseudbytte. Som Mathilde beskriver, åbner samtalerne nye døre hun læser nu titler, hun ellers aldrig ville række ud efter, hun indoptager andres blik på fortællingerne, og hun mærker, hvordan bøgerne hæfter sig bedre fast; bogen får et ansigt i samtalens spejl.Noget synes at trække de unge mod det håndgribelige og delte. Det at kunne give en bog, nærlæse den på papir og lade den gå på omgang, skaber en glæde, som ikke lader sig efterligne af hurtigt forsvindende feeds eller midlertidige notifikationer. “Det er berigende,” siger Ninna, og lægger ikke skjul på håbet: At vokse i mødet med andre, med nye ord, nye erfaringer.Vejen til bogklubben behøver ikke være lang. Det er ikke antallet af sider eller kompleksiteten i teksten, der afgør værdien, men snarere om man tør give sig selv til at begynde, og række hånden ud mod andre, der også ønsker at finde sig selv i det sagte, i det læste i at høre og blive hørt, uden at sandheden nødvendigvis skal løftes frem som det eneste, der står tilbage.Sådan bliver bøgerne til broer, og fællesskabet fødes stille, men bæredygtigt dér hvor fire unge kvinder stadig mødes, med hver sin bog i hånden, men fælles om samtalen.
Bogklubbens Genopstandelse: Unge Aarhusianere Læser Sammen Ikke Alene.Af TVærs gennem de regnvåde gader i Aarhus træder fire par fødder lydløst ind i en lejlighed. Med bøger i tasken, te på kanden og forventningen vibrerende imellem sig, krydser Ninna, Mathilde og veninderne frontlinjen mellem hverdag og undtagelsestilstand. Deres våben? Litteraturen. De kalder sig selv De Dovne Bogorme og har derigennem dannet et lille fællesskab, som, mirakuløst, er alt andet end dovent.En aften hver måned lægger de verdensalgoritmens blinkende distraktioner til side og åbner i stedet bogen: Fælles læsning efterfulgt af diskussioner, der er mere levende end nogen digital krig på SoMe. Her er der ikke likes, men høje grin; ingen reels, men rullende meninger.Det er ellers ikke længe siden, at bøger og bogreoler blev trukket hjem fra genbrugsbutikker og begyndte atter at blomstre i kollegiekøkkener og delelejligheder. Men for Ninna og Mathilde begyndte det hele ikke med en romantisk tanke om litteratur, men i universitetets intellektuelle mørkekammer. Lang tid med næsen plantet i tørre fagbøger gav en fælles sult: Tænk at læse noget, der ikke skal munde ud i en facitliste, men i en samtale! Sulten blev stillet i den spirende bogklub, hvor bøgerne ligger på bordet, ikke som prædikener, men som invitationer.”I starten handlede det om at slippe væk fra pligtlæsningen, og finde glæden samtalen igen,” fortæller Mathilde og skænker mere te. Ninna nikker, mens hun fægter med en bog, som var den en lærredstant, hun havde givet stemme. For begge gælder: Bogklubben ikke kun får dem til at læse mere, men også bredere, uden at kun én smag dikterer ordene.Det mærkelige er, at hvor meget fortælles online om digitale fællesskaber, sker der en modbevægelse blandt unge. Lige som lydbølgerne er blevet modne, vender man sig tilbage til papiret, det fysiske. Måske er det følelsen af at have noget tungt, konkret i hænderne ikke bare swipable. Måske er det frihedens sum af at give, tage og bytte bøger, ikke bare som et klik, men som en udveksling af liv og holdninger.Ninna, nu flittig på TikTok, kamuflerer anmeldelserne som små fristelser for de, hun kalder ”de dovne læsere”. For måske er det ikke dovenskab, måske er det bare venter på en anledning. Og hvis bøger kan give værktøjet til at få snakket, delt og grinet hvorfor så ikke invitere flere med ind?Det er ikke uden grund, at bølgerne går højt i bogklublandskabet. Alle søger et vi midt i alt det jeg. Bogklubber åbner små vinduer ind til alle de verdener, vi måske aldrig selv ville undersøge. Og anbefalingen fra Ninna og Mathilde til den, der står på kanten og overvejer at tage springet?Tag bogen. Spring. Samtalen følger efter.Sådan, midt i Aarhus nat og neon, lever læsningen videre ikke som en støvet fortid, men som nutidens mulighed for at blive både klogere, blødere, og ikke mindst: Mindre alene.