Stoppet af klagenævn: Nu kan solceller igen ende på kommunegrænsen.Med et pludseligt bump på den kommunale landevej er planerne om solceller ved Torrild ikke længere døde og begravede de har i stedet vågnet op, gnider øjnene og gør sig klar til ny offentlig bedømmelse. Byrådet i Odder har nemlig fået frisk appetit på strømmen fra marker, der glimter i solen og byens politikere skal nu tirsdag tage stilling til, om Torrild skal have sin egen blinkende guldtand langs kommunegrænsen.Solcelleparken, der sidste gang blev skudt ned af Planklagenævnet med et skævt blik på kommunens manglende omtanke for ejendomsløse flagermus, har været en kilde til midtjysk drama siden februar. Parken var egentlig så godt som hjemme indtil det var flagermusenes gangarter, og ikke borgernes fodtrin på kirkestien, der blev udslagsgivende i klagebreve så lange, at både flagermus og embedsmænd måtte tage sig et hvil halvvejs.Nu åbner kommunen endnu engang ballet om knap 95 hektar solcellers fremtid lige vest for Torrild og i skudsikker afstand fra Gjesing på den anden side af kommunegrænsen. I denne corny, kommunale western har borgerne dannet front. Henriette Toftegaard, der står i spidsen for foreningen Bevar Torrild og Omegn, rystede begejstret skraldeposen, da første omgang solceller blev stoppet: “Vi vil ikke have vores område ødelagt, og vi forventer, at Odder Kommunes projekter er gennemtænkte og retskafne.” Nærmest som om hun mistænkte, at en slumrende flagermus kunne være det sidste håb for dalens skæve idyl.Men noget er alligevel forandret i Torrilds vindblæste gader, hvor flagermus og solceller om lidt skal finde ud af, hvem der har førsteret til nattehimlen. For ifølge et følgebrev så korrekt, at det næsten skammer sig over sig selv har lokalrådet haft gode snakke med udbyggeren, ADA Green Energy. Der er sat kryds ved ord som “tilnærmelser” og “fleksibilitet”, der nu er kommet så langt ud af komfortzonen, at ingen længere taler om nedrivning af flagermusbefængte bygninger. Her ofres intet ud over måske lidt grillfællesskab og et par sommerfester, der nu får strømtilskud og stiliserede solcelle-selfies.Skulle alt gå, som byrådet og forvaltningen lægger op til, vil ADA Green Energy fremover dryppe årligt 150.000 kroner i lokalsamfundets lommer småpenge til forsoning, men dog mere end en flagermus vil bruge på et livstidsgilde. Den ekstra akilleshæl i projektet er dog længere end samtlige byrådsmøders dagsordener tilsammen: et forvredent knæk af et kabel, der skal snige sig fire og en halv kilometer fra nytte til nødvendighed gennem hele to ekstra kommuner for at lande trygt ved Svinsager, hvor man må håbe, at strømmen måske en dag tændes for noget umådeligt smukt.Hvis tirsdagens møde flytter solcellerne et skridt nærmere grøftekanten, så venter en otte uger lang høring med alt, hvad det indebærer af borgerbreve, realitetsprøvelser og landsbyfruer med klapvogn og holdning.For den opmærksomme læser bemærkes det måske, at Torrild samtidig er udset til mulig vært for et biogasanlæg. Man siger, at ingen ved hvor lykken ligger men i Odder Kommune hælder man til, at det er under flagermusstøv, solceller og et kabel i jorden, og med lidt held også midt i et gnistrende fællesskab.
Solens skygge over Torrild: En landsbys forsigtige håb mellem grænser, flagermus og fremtidsdrømme.Ude på kanten af to verdeners skel, hvor det blide bakkelandskab breder sig vest for Torrild, banker noget nyt på døren noget, der glimter og varsler forandring. Et spejl af solceller, 95 hektar stort, på tærsklen til Skanderborgs marker, hvor Gjesing tager imod østenvinden, hænger atter som mulighed i luften. Byrådet i Odder står tirsdag over for beslutningen: skal solens energi invitere til offentlig samtale endnu engang?Det er ikke første gang, strømmen af idéer møder modstandens dæmning. I februars kølige skær satte Planklagenævnet hælene hårdt i jorden. Beskyttelse af flagermus de natlige sværmeres uanselige flugt blev forladet, hvorpå planerne grundstødte. Mammuter af glas og metal kunne ikke tage for sig, hvis ikke de svage stemmer var hørt. Enhver forandring må forstå, at al eksistens bæres igennem det mest sårbare. Og på netop denne indsigt faldt eller bestod kommunens første træk.Mellem sverdslagene har tiden ikke stået stille. Tavsheder, kompromisser og gnidninger har præget dialogen mellem udvikler og lokalsamfund. Formanden for Torrild Lokalråd, som nu fører ordet for syv andre, beretter om samarbejde uden afklaring, men dog med bevægelse. Der er blevet udvist fleksibilitet den svære kunst at rumme verden uden at tabe sig selv.Bygninger, hvor flagermus har efterladt deres skrøbelige spor, vil nu ikke gensøges af gravemaskiner, men skånes i den nye plan. Særlige hensyn tages for liv, som sjældent er ønsket gæst, når det moderne vokser. Og for at give lokalsamfundet mere end blot landskabets omrids ændret, lover ADA Green Energy 150.000 kroner årligt til udvikling i det lille samfund, som skal leve med et metallisk tæppe af paneler.Men ingen strøm løber uden vej. For at virkeliggøre planen, skal et fire og en halv kilometer langt kabel graves under jorden, nordpå; et spor, der svinger sig gennem både Skanderborg og Aarhus, før det finder sit hvilested ved Svinsager. Netop her fornemmes landskabets sansning: skellet mellem det velkendte og det fremmede. Transformationen er ikke kun lokal, men et indgreb i det fælles.Skulle byrådet vælge at følge forvaltningens anbefaling, inviteres alle parter til otte uger i høring. Otte uger, hvor håb, frygt og overvejelser vil danse mellem linjer, stemmer og papirer. Én ting er sikker: Virkeligheden, som måske venter, kalder på ansvar, gensidighed og en forståelse for, at intet kan tilføjes uden at trække spor gennem det, som var.Torrilds horisont er end ikke kun præget af solen. For kommunen har allerede stillet endnu et spørgsmål ud i fremtiden: Kan et biogasanlæg finde rod her, hvor fortid, nutid og mulige morgener står i hinandens skygge? Byens sind er nu, som altid, splittet mellem frygt for tab og øje for muligheder. Hvad skal beskyttes, hvad skal bygges, og hvilken pris suger forvandlingen ud af hverdagens vante rytme?Mellem kommunegrænser, flagermus og fremtidens løfter anes det evige spørgsmål: Hvordan forbliver man forankret i det nære, når verden insisterer på at forandres? Måske er det netop i brydningen, i høringenes åbne samtaler, at svaret må findes under solens skarpe, og undertiden nådesløse, lys.
Solskinnets grænseland: Strejftog mellem solpaneler, flagermus og forliste nabodrømme.En bølge af blændende fremtidsenergi har atter slået ind over Torrild, den lille landsby på kanten af Odder Kommune, hvor markerne bølger, og horisonterne altid synes at spejde mod noget større, noget bedre, noget forstyrret. For anden gang på få år peger byrådets pegefinger mod solens grønne kraft: En solcellepark, 95 hektar, rettet stædigt mod himlens mildeste monster den kilder, den varmer, den kan svide.Men her, nær kommunegrænsen, hvor Torrild og Gjesing næsten kan høre hinandens kirkeklokker slå i stilhedens pauser, er ingen projektor uden skygge. For flagermusenes vinger fandt ind i administrationens sagsmapper. Planklagenævnet standsede processen pludseligt, præcist og krævede orden, ikke for alles skyld, men for flagermusenes. Nedlagte huse, forladte for længst, husede flere levende hemmligheder end anslået, og sådan lagdes papirer og master til side.Der blev jublet lavmælt i landsbyens stuer, hvor kaffekopper rystede i hænderne, og Bevar Torrild og Omegns formand havde noget på hjerte: ”Vi vil ikke have vores område ødelagt.” Der stod respekt om flagermusene, men også en forventning til, at kommunalt arbejde ikke bare var papirer, men ansvar.Tiden gik sin krøllede gang. Siden blev ingeniørarbejde og landsbypolitik til noget, der minder om forsoning. Lokalrådet lagde sig ikke fladt ned, men mødte ADA Green Energy på midten af marken: ”Vi er ikke enige om alt, men vi har mødt hinanden.” Og nu banker ny dagsorden på døren med forandringer, ikke fra oven, men vokset ud af jorden, blandt andet derfor skal bygningerne med flagermus ikke rives ned.Grøn energi smøres tykt ud over landskabet som en ny akvarel, hvis lokalplanen slipper gennem byrådets stemmeværk onsdag. 150.000 kroner pr. år, lover udvikleren, skal regne ned over Torrild og omegn, en slags moderne aflad, der hylder lokalområdet, men måske gør andre vrede.Fra jorden og ud et kabel på fire og en halv kilometer, gravet, skjult, ført igennem Skanderborg og Aarhus, ender tromlende i Svinsager. Et kabel kan både binde og skære; infrastrukturens revner i landkortet, fornuftens svære omkostning.Bliver projektet sendt i offentlig høring og det tør man dårligt tvivle på venter otte uger, hvor alle kan blande skepsis og håb, naboangst og klimavisjon. Imens spekuleres også på biogasanlæg, hvis sprog endnu er under oversættelse.Om Torrild bliver en landsby mellem tiderne, en bastion for grøn omstilling, eller bare endnu et kapitel i fortællingen om Danmark som det evige overgangsland, må vente. Men solens sølvklart løfte er under behandling. For enden af kabelsporet venter både fortidens flagermus og fremtidens fodspor.