Rækkeviddeangst giver jackpot: Elbilejere sender Molslinjen på rekordkurs Det bølger lystigt mellem Djursland og Sjælland. I færgelejets slør af diesellugt og blafrende vejflag er Molslinjen nærmest blevet elbilernes nye mekka, og det har sat turbo på tallene, som den slags man ellers kun ser, når nogen annoncerer jackpot i Lotto.For i årets første halvdel de seks måneder, hvor foråret puffer til vinteren, og sommeren lurer, men aldrig helt lover noget rullede ikke færre end 645.859 biler ombord på Molslinjens hurtigfærger mellem Aarhus, Odden og Ebeltoft. Det er flere biler, end nogen før har fået lov at snorke sig gennem Kattegats saltvandståger under den blå himmel. Godt 5.000 flere end ved sidste rekordår, da 640.333 biler tøffede over.Men tallene gemmer på mere end bare knitrende motorer og feriebegejstring. Tallene afslører en elektrificeret revolution. Elbilerne har for alvor spændt ladekablerne og i takt med at flere vågner op til duften af opladet virkelighed, suser strømførende firhjulede nu gennem billetlugerne.“Vi kan se, at andelen af elbiler på færgerne er stærkt stigende. Turen med færgen fjerner tydeligvis den velkendte rækkeviddeangst hos elbilsejerne,” lyder det fra Lucas Kragh, kommerciel direktør i færgernes rige.For mens elbilejerne i hverdagen frygter at løbe tør for strøm mellem Skørping og Skævinge, tilbyder Molslinjen en slags elektrisk Nirvana: Op på dækket, over bølgerne uden den nervøse dans om næste ladestander og i tryg forvisning om, at kilometerne ikke ædes af havet men snarere springes over.I juli 2025 er der indregistreret 436.279 elbiler i Danmark, hvilket svarer til cirka 15 procent af alle personbiler. Men på færgerne er strømmen mere strid. I juni 2025 var hele 27,7 procent af bilerne ombord elbiler sidste år var det blot 17,2. Sådan bevæger statistikken sig, når strømmen går fra nipping til spirende strømflod.En stigning på 10,5 procentpoint på et enkelt år. Her sættes turnusknappen op i turbo, og en vis brancheforening må glæde sig over, at det, der engang bare var et nik til fremtiden, pludselig er virkelighed i dagtimer.Lucas Kragh forklarer, at færgeturen nu giver den pressede elbilist mulighed for både at spare kilometer og spare tid en slags smutvej, hvor ingen skal flakke med blikket efter gule ladestandere på rastepladser eller slå vejen om ad omveje. På dækket kan man læne sig roligt tilbage, spise en softice og kigge ud over bølgerne, mens strømmen i bilen forbliver trygt uforstyrret.Sådan har pladsen på vogndækket forvandlet sig fra brændstofkonkurrence til elektrisk parade. Motorens sum stiger op sammen med latter og cyklisters kække signalhorn. For selv rækkeviddeangsten kan tage ferie, når elbilsejerne sætter kursen mod en ny rekord og lader Molslinjen stikke afsted med jackpotten.
Rækkeviddeangst giver jackpot: Elbilejere sikrer Molslinjen en rekord En frygt, der egentlig burde lamme, har i stedet vist sig som en grobund for bevægelse. Når elbilejerne mærker batteriets usynlige grænse, mærker Molslinjen til gengæld en tilstrømning, der får Tallene til at gløde. Ligesom tvivlens mulighed stiller skærpede krav til den enkelte, stiller den moderne bekymring rækkeviddeangsten krav om alternativer. Og på Kattegat har denne moderne angst genereret årets fornuftigste jackpot.For i første halvdel af 2025 strømmede intet mindre end 645.859 biler ombord på Molslinjens hurtigfærger mellem Jylland og Sjælland. Det er ikke blot en notering af transporttal, men en sand rekord, en hvisken fra vogndækkets planker om, hvorledes vores teknologi former vores rejsemønstre. Over fem tusinde biler flere end nogen før har præsteret på et halvår, og bag statistikken finder man således ikke blot metermål, men menneskets omskiftelige forhold til sit eget fremskridt.Særligt elbilerne lyser op i denne fortælling. Hvor kun 15 procent af landets personbiler nu er drevet af strøm, er næsten hver tredje bil på færgen uden udstødningsrør. I juni måned valgte 27,7 procent af kunderne den elektriske vej over vandet mod bare 17,2 procent samme tid for et år siden. Det er ikke bare en kurve, ikke bare procentpoint. Det er en levende bevægelighed, hvor menneskets tilpasning til teknologisk skæbne møder hverdagens praktikalitet.Her ophæves rækkeviddeangsten ikke kun med den rationelle forsikring om, at stikdåserne venter på den anden side, men også med den mulige besindelse, at man kan slippe for den hastige opstigning og forsinkende stund ved ladestanderen. At overfarten forener det teknologiske kald om omstilling med livets imperativ om at nå frem uden forsinkelse, uden kiledyrsafhængighed, men med en ny form for frihed.Man ser for sig: de bittesmå batterimålere på instrumentbrættet, føreren med et blik delt mellem landskab og display, og dertil forvissningen om, at færgen ikke bare er et transportmiddel, men også et moderne skib på usikkerhedens hav.I det skjulte skaber denne bevægelse nye ritualer for vores dagligdag: færge-aktiverede pauser i rejsen, hvor det uafbrudte tempo standser, og morgenens og aftnens strøm af biler forvandles til et fællesskab af bevægelse og pause. En fælles overfart, hvor elbilens rækkevidde inddrages i et større kredsløb ikke blot for at spare kilometer, men for også at give tid i overskud.Molslinjen indkasserer vinsten, men den dybere gevinst tilfalder muligvis dem, som evner at forvandle frygten til mulighed. Måske må vi da i dette elektriske tidehverv genoverveje, om angst i virkeligheden ikke først og fremmest er en drift, der sætter os i gang.
Rækkeviddeangst sætter rekord: Elbilejere vælter ombord på Molslinjens færger De kører fra villaveje, boligblokke og bymidter med strøm på batteriet og frygt for, at det skal slippe op. Men så åbner færgens gab sig, og elbilsejeren ånder lettet op: Overfarten sikrer både kaffepause og ro i sjælen. Netop dét har givet Molslinjen en jackpot af hidtil uset karakter.Et halvt år under dæk én dag efter en anden har hurtigfærgerne på Kattegat været fyldt til bristepunktet med firhjulede apparater, og aldrig har rederiets statistikere haft så mange tal at nusse omkring. Fra Aarhus, Ebeltoft og videre til Odden er der i første halvår af 2025 trillet præcis 645.859 biler ombord. Det er mere end nogensinde før; over 5.000 flere, end rekorden fra 2022 lød på. Dermed river Molslinjen endnu en side ud af sin egen rekordbog og limer den fast i dansk transports nutidshistorie.Men det er ikke kun stål og plast, der har båret denne trafik frem. Tallene afslører en bemærkelsesværdig detalje: Bilernes hjerter banker på elektricitet. Andelen af elbiler på færgernes vogndæk klatrer opad, på vej mod endnu ukendte højder. Bare i juni sprang andelen af fartøj med ledning fra 17,2 procent sidste år til svimlende 27,7 procent næsten dobbelt op på et enkelt år!Bag denne stigning ulmer den stille frygt: Hvad nu hvis strømmen slipper op midt på motorvejen? Færgeturen på tværs af Kattegat fjerner tvivlen med ét hug. Sæt dig til rette, nyd udsigten så skal du ikke tænke på at flakke rundt efter ladestandere på usikre rastepladser.\ Det er simpelt,\ lyder det bestemt fra en stemme i Molslinjens ledelseslokaler, \ når vi fjerner rækkeviddeangsten, får vi flere elbiler med. Og jo flere elbiler danskerne køber, jo flere vælger vores færger, fordi komforten og tiden vinder over frygten for et fladt batteri.\ Elbilsejere ser åbenbart det smarte i at vælge færgen: Ingen lange stop ved ladestandere, ingen spekulationer om forbrug og opladningstryk, bare direkte kurs mod destinationen og plads til at trække vejret også for dem, der ikke lægger skjul på at have travlt.Det danske elbileventyr ruller for fuld kraft, og Molslinjen følger med. Selskabets egne statistikker lyser op: Nu er mere end hver fjerde bil, der sejler mellem Øst- og Vestdanmark, elektrisk. I takt med at batterier får længere ben og vaniljeboller bliver varmet i færgens cafeteria, får elbilens ejere fornyet mod og Molslinjen en plads i første række, når fremtidens transport skrives på ny.For hvem siger, at rækkeviddeangst kun er negativ? For Kattegatfærgernes klimavenlige kurve er det nærmest blevet et trækplaster. En overgangsmyte, der nu giver jackpot.