Kassen blev tømt for millioner: En forening på randen og miraklet, der (næsten) gør ondt i hjertet Lystrup, en tirsdag eftermiddag. Gymnastiksalen lugter mildt af leverpostejsmadder og nyvasket kunststof. Helle Klüwer står blandt ribber, skumredskaber og hvirvlende sjippetsnore. Her, midt i springmadrassenes alvor, har hun for nylig udkæmpet årets økonomiske overlevelseskamp.Det begyndte med et opkald. Sådan lidt ud af den blå luft, eller sort hul, eller hvor sådan nogen telefonopringninger nu kommer fra. Det må helt klart være en fejl, tænkte Helle, mens stemmen i røret lød mere alvorlig end en dommedagsprofet i regnvejr. Det fikser vi. Men virkeligheden var ikke til at fikse med gaffatape og en håndfuld hårdtpumpede frivillige.1,3 millioner forsvandt ikke som dug for solen, men som et blink på en skærmMan forestiller sig nemt, at pengene ikke bare raslede ud af klubbens kasse de forduftede. 1,3 millioner kroner. Tallet skramlede rundt i Helles hoved som en vildfaren gymnast efter en dobbelt salto. Spørgsmålene tegnede spagat: Ville medlemmerne stadig have tillid? Var der klub tilbage? Eller måtte de nu bare overgive nøglekortet og forsvinde ud i den fortrykte foreningsnat?Det store spørgsmål lød: Hvem kunne finde på den slags? Svaret viste sig at være professionelle skurke, hvis håndelag for foreningsøkonomi kun overgås af deres opfindsomhed i at få adgang til den. Der er utroligt mange, der har været udsat for præcis den samme historie, sukker Helle. 45 foreninger har fået samme opkald, samme eventyr, samme tomme kasse. Måske burde der udgives en foreningskrimi arbejdstitel: Manden Med Den Snavsede Telefon .Skam og Skepsis og Så, MirakletFor foreningen var ikke alene om at tvivle på sig selv. Tavse blikke i Brugsen, hviskende læber i skolegården: Kunne det virkelig ske for os? Ja, var svaret. Også for den, der troede, de havde styr på det med koder og kontrolcifre.For hvordan samler man sig op, når man er trådt over økonomiens stødabsorberende grænsebom? Man håber. Og så hjælper det, at hele Lystrup finder pengeskab og hjerte frem. Naboforeninger, lokale virksomheder endda helt almindelige borgere, der ikke kan slå kolbøtter, men som gerne hjælper nogen, der kan. Det er næsten overvældende, indrømmer Helle, med en stemme blød som en klatmodel. Vi anede jo ikke, om folk ville løbe langt væk fra os… men i stedet fik vi flere frivillige end nogensinde! Måske fordi de synes, vi har røde ører og brug for omsorg. Krisen afværget, men millionerne stadig på vingerHelle siger ikke præcis, hvor meget foreningen har skrabet sammen, men intern regnskabsglæde antyder, at panikken har forladt gymnastiksalen. Vigtigst: Regningerne er betalt, og det frivillige korps har fået mere end bare klap på skulderen de har fået et konkret tak for alt det, der ikke lige kunne betales sidste måned. Vi er ikke helt tilbage, men vi er ikke længere på kanten, konkluderer Helle. Og det er faktisk en ret fin plads at stå på især når man kan blive lidt rundtosset af at balancere oven på 1,3 millioner i underskud. Nye tider og et sikkerhedssystem med flere lågerNu skal man ikke længere slippe kassen løs med mindre end to godkendelser og et væld af digitale stempelaftryk. Foreningens sikkerhedsnet er mere strikset end nogensinde, og det samme må siges om klubbens moral.Alt tyder på, at lokalområdets børn får lov at springe denne sæson med opbakning, tillid og endnu flere frivillige end sidst. Lystrup IF Gymnastik Fitness lader til at have bevæget sig fra katastrofe til klappekage.Og Helle? Hun står midt i salen og kigger ud. Lettet, lidt træt, men stadig forundret over, hvordan tab kan blive begyndelsen på noget, der næsten gør ondt i hjertet. Så meget opbakning kan hverdagens økonomi kun drømme om.
Kassen blev tømt for millioner: Fra tomhed til tillid i Lystrup Af og til er det enkelte opkald nok til at vende op og ned på en hel virkelighed. Telefonens dirren gennemskærer hverdagen og man tager røret med forestillingen om det trivielle og det ordinære. Alligevel kan sandheden bag de næste minutter trække et menneske og en hel forening ind i det usikre, kolde og ukendte.For Helle Klüwer, bestyrelsesleder i Lystrup IF Gymnastik Fitness, var skepsissen og sindsroen kun det første lag, da opkaldet kom denne forårsdag. Det må være en fejl. Det kan jo ikke ske. Det fikser vi, var de indledende refleksioner; for hvem forestiller sig, at 1,3 millioner pludselig er forduftet forsvundet ud i intetheden, ledt på vej af snedige tunger og bedragets teknik?Men hvad sker der, når den materielle sikkerhed selve forudsætningen for fællesskabet, idrætten, virket rives bort? Ikke kun frygten for fremtiden, men tvivlen på det menneskelige: Stoler de andre på os nu? Kan vi overhovedet fortsætte?Som ringe i vandet forplanter rystelsen sig ud gennem fællesskabet; ikke bare i form af tvivl, men også spørgsmål, undren og bedrøvelse. For der findes en sørgmodighed i det tabte, men også i den selvransagelse, der følger i kølvandet: Hvordan kunne det ske? Det ville aldrig ske for mig. Vi konstruerer fortællinger, hvor vi selv står som undtagelsen men livets brod gør ingen forskel, når den rammer.Det var dog ikke blot en enkeltstående katastrofe. Efterspillet viste, at professionelle bedragere har ramt mindst 45 andre foreninger. Fællesskabets grundvilkår tilliden mellem mennesker blev dermed udfordret på flere fronter.Men hvor kan man søge tilflugt, når stormen raser? Netop i dette kollektiv, som bagmændene havde forsøgt at underminere. Fra det lokale liv strømmede en overvældende fællesskabsånd fra organisationer, erhvervsliv og naboforeninger ja, selv fra ukendte, fandt hjælpen vej. Det er i dette øjeblik, hvor alting kunne være kollapset, at tillid og ansvar blev genopfundet: Vi vidste jo ikke, om folk ville vende os ryggen men det skete slet ikke. Tværtimod, fortæller Helle Klüwer. For når alt stilles på prøve, findes der undertiden en urkraft i massen, en vilje til sammen at rejse sig.Aldrig har det været lettere at rekruttere frivillige. En paradoksal frugt af tabet smerten blev omsat til fornyet engagement; måske netop fordi tabet åbenbarede, hvad der virkelig er på spil: Ikke kun penge, men selve relationen mellem mennesker.Krisens skær er dog ikke forsvundet. De indsamlede midler har bragt foreningen fri af den direkte fare; regninger er blevet betalt, og en beskeden tak er tildelt de frivillige, hvis indsats aldrig har været større. Men hele beløbet det som forsvandt i det sorte hul, der åbenbarede sig gennem telefonrøret er endnu ikke indsamlet.Der er også vokset en ny ansvarlighed ud af oplevelsen: Procedurer er ændret, to-personers-godkendelse er indført, og grænser er sat. Sikkerheden har fået sin berettigelse ikke som mistro, men som en parathed til at værne om det, vi deler.I dag begynder det at spire igen under gymnastiksalens ovenlysvinduer. Tilmeldingen til næste sæson vidner om, at fortiden ikke har lammet lysten til at være en del af noget større. Netop dét, at så mange vender tilbage, er det tydeligste bevis på, at fællesskab ikke kan købes eller stjæles men opstår i modgangen og styrkes ved ansvar.Sådan genoprettes vævet ikke uforandret, men nu med en arret styrke: der, hvor man engang stod alene med mistro og tyngde, står man nu sammen med en ny opmærksomhed på hinanden.
Kassen blev tømt for millioner: Da mørket slap foreningen fri og lyset strømmede ind Af redaktionen Det starter med et opkald. Et nummer, en stemme, et sekunds uopmærksomhed. I det sekund er Lystrup IF Gymnastik Fitness’ kasse et tilfældigt møntkast til tilfældighedernes magt. Hér på kanten af byen, i kanten af den tro, vi har til hinanden forsvinder 1,3 millioner kroner. Ikke i regnvejr. Ikke i stormvejr. Men i blændende sol, hvor ingen troede på lynet.”Det må være en fejl. Det kan ikke ske. Det fikser vi.” Ordene peger indad, de kører i ring optimistens forsikring om, at ordet ‘umuligt’ stadig kun tilhører de urolige, natlige drømme. Men virkeligheden er ikke sådan. Virkeligheden kan, og gør.Helle Klüwer mærker først klumpen i maven, så følelsen af tomhed og til sidst spørgsmålet: Kan man samle stumperne op, når noget så grundlæggende tilliden, pengene, trygheden rives væk over telefonledningen? Kan medlemmerne igen tro på dem? Kan de overhovedet fortsætte som forening eller står lånehajen allerede og puster damp på ruden?Der går en rislen gennem byen. Folk spørger: ”Hvordan i alverden kan det ske?” Fingerpegene svæver som balloner over foreningens navn. Man vil ikke være den, der falder for fidusen. Men bagmaskerne er professionelle; de taler ikke med hænder, men med stemmer, der kender vejen gennem sjælen. Lystrup IF Gymnastik Fitness er ikke alene mindst 45 foreninger er blevet ramt af samme bagmænd, af samme lille greb om grådighed og godtroenhed i skønsom forening.Men så sker det, man glemmer findes: Opbakningen kommer i bølger ingen i byen kan lukke øjnene for tabet. Naboforeninger, virksomheder, organisationer og endda helt almindelige folk, ukendte, melder sig med åbne hænder og åbne lommer. Når kassen er tom, rækker fællesskabet ind og fylder op. ”Det har næsten været overvældende,” fortæller Helle Klüwer. ”Vi frygtede, de ville vende ryggen i stedet gik hele byen sammen om os.”Resultatet? Sæsonen står for døren, og rekruttering af nye frivillige er pludselig nemt som om energien fra tabet bærer dem videre mod noget endnu stærkere. Hvor mange penge der præcis er blevet indsamlet, siger hun ikke måske er det også ligegyldigt: Foreningsånd kan ikke måles i decimaler.Regningerne er betalt. De frivillige små helte uden kapper får nu en symbolsk pose penge for timernes slid. Krisen er ikke afblæst, men kontrollen har de genvundet: Ikke rigere på penge end før, men rigere på erfaring, på medfølelse og på beredskabsplaner. Der er indført topersoners-godkendelse, loftet for overførsler er skåret ned til menneskehøjde, procedurer gransket til benet.Lystrup IF Gymnastik Fitness står stadig. Med åbne arme og en bank, der i det mindste denne gang kun rummer penge, der er foreningslivets og ikke svindlerens bytte. Det er ikke, hvad du mister, der afgør, om du overlever. Det er, hvordan lyset falder ind, når det store hul i kassen alligevel lader solskinnet slippe forbi.