Natten brænder i Højbjerg: 53-årig kvinde sigtet for at have sat ild til egen lejlighed Man kunne tro, at natten til tirsdag i Saralystparken ville glide forbi med de sædvanlige drømme om lotto-millioner og sure sokker, men nej. Klokken 00.54 bliver mørket pludselig forstyrret af sort røg, der sniger sig ud fra et vindue. En opmærksom sjæl ringer alarmen ind. Højbjerg vågner. Ind på scenen træder Østjyllands Brandvæsen, anført af operationschef Johnny Damgård. De når knap at spænde hjelmen, før de er inde i lejligheden, hvor ilden allerede danser på tapetet. Heldigvis er folkene – inklusive hovedpersonen selv – kommet ud af flammerne. Ingen helte, ingen dramatiske redningsaktioner. Bare almindelig menneskelig selvopholdelsesdrift. Brandslukning tager omtrent en time. Sådan cirka en halv spillefilm, hvis nogen havde tid til den slags midt i sveden. Men da man tror, festen er forbi, vender brandfolkene tilbage klokken 02.53. Lejligheden er ikke færdig med at dampe. Røgen sniger sig op ad væggene, som om den prøver at fortælle noget, ingen har bedt om at høre. Hvor ilden startede, ved Johnny Damgård ikke. Måske under sengen, måske i et glemt askebæger, måske midt i et uafsluttet skænderi med verden. Men én ting er sikker: Lejligheden kan ikke bo i sig selv længere. Den er ubeboelig, og beboeren – en 53-årig kvinde – skal nu genhuses. Så ruller Østjyllands Politi ind. De anholder kvinden og sigter hende for forsætlig brandstiftelse. Ja, de mener, hun selv satte ild til sit hjem. Ingen blev kvæstet, hverken kvinden eller nogen af naboerne. Ilden holdt sig artigt inde i sit eget rum og undlod at brede sig til andres nattesøvn. Kvinden boede selv i lejligheden. Og nu står hun med en sigtelse i hånden og et hjem, der ikke længere kan kaldes hjem. Resten overlades til domstolen og forsikringen. Saralystparken ånder ud, men måske en smule mere forsigtigt end i går.
En brand i natten – om ansvar og de grænser, der brister Natten til tirsdag, præcis klokken 00.54, bliver mørket i Saralystparken brudt af alarmens gennemtrængende stemme. En person har set sort røg stige op fra et vindue i en lejlighed i Højbjerg. Røg, der melder om mere end ild – den melder om noget, der er gået galt. Operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Johnny Damgård, ankommer med sit mandskab. Ilden har allerede gjort krav på lejligheden. Men menneskene, de er kommet ud selv. Brandslukningen varer en times tid. Alligevel må brandfolkene vende tilbage. Klokken 02.53. Røgen vender tilbage. Det er, som om natten nægter at give slip på sin uro. Ingen ved præcis, hvor ilden begyndte. Hverken askebæger, kortslutning eller fortvivlelse er nævnt. Men ét står klart: Lejligheden kan ikke længere huse et menneske. Den er ubeboelig, og beboeren må nu finde et andet sted at være. Politiet var til stede. De har anholdt en 53-årig kvinde og sigtet hende for forsætlig brandstiftelse. “Vi har sigtet hende for at have sat ild til lejligheden,” siger politiets talsmand. Spørgsmålet, der nu melder sig, er det helt grundlæggende: Hvorfor sætter et menneske ild til sit eget hjem? Er der tale om fortvivlelse, et opgør med rammerne eller en vilje til at begynde forfra? Ingen ved det, måske heller ikke kvinden selv. Branden spredte sig ikke til andre lejligheder. Ingen er kommet noget til – heller ikke kvinden. Men spørgsmålet om ansvar og det enkelte menneskes plads i fællesskabet står tilbage, som den røg, der nægtede at forsvinde ud i natten. Her, hvor hjemmet bliver ukendeligt, og hvor natten endnu en gang gør os opmærksomme på livets skrøbelighed, bliver det tydeligt, at grænserne mellem tryghed og kaos er tynde. Lejligheden i Saralystparken står tom. Det gør spørgsmålet om ansvar og konsekvens ikke.
Sort røg og blå blink i Højbjerg: En nat, en brand, en sigtelse Natten falder tungt over Saralystparken i Højbjerg. Det er tirsdag, men kunne lige så godt have været en hvilken som helst anden nat, hvor folk sover, drømmer, snorker, lever deres liv bag de anonyme facader. Klokken 00.54 bliver stilheden flænset af alarmen – sort røg vælter ud af et vindue i en lejlighed, og en tilfældig nattevandrer tager affære. Brandvæsenet rykker ud. Operationschefen fortæller: Da de kommer frem, står lejligheden i flammer. Men miraklet er, at beboerne – og hvem end der ellers har opholdt sig der – allerede er sluppet ud i nattemørket. Ingen helte, ingen dødsfald, bare svedige håndflader og evnen til at løbe, når det gælder. Det hele varer cirka en time. Så meget for natteroen. Men som det ofte går, vender uroen tilbage: Klokken 02.53 skal brandfolkene tilbage. Røgen har besluttet sig for at give Højbjerg en ekstra omgang. Efterslukning, siger de. Nogen burde give natten beroligende piller. Hvorfor det hele startede, ved ingen. Operationschefen ryster på hovedet. Tilbage står en udbrændt lejlighed, hvor livet midlertidigt er sat på pause. Beboeren – en 53-årig kvinde – har nu et genhusningsproblem, for murene holder ikke længere på hverken varme eller håb. Politi er selvfølgelig også på banen. De anholder kvinden og sigter hende for forsætlig brandstiftelse. “Vi har sigtet hende for at have sat ild til lejligheden,” lyder det nøgternt fra politiet. En kvinde, en lejlighed, en ild. Motivet er indtil videre mørklagt, som resten af natten. Branden breder sig ikke til de andre lejligheder. Ingen kommer til skade – heller ikke kvinden selv. Hun boede der alene. Nu har hun kun sigtelsen og asken tilbage. Måske ligger der en historie gemt i røgen. Måske gør der ikke. Højbjerg vågner op til endnu en dag. Saralystparken står der stadig, men én lejlighed mindre.