Aarhus får nyt grønt åndehul: Parken, hvor både græs og drømme spirer Man kunne næsten høre græsset gro, mens folk stimlede sammen foran Musikhuset i Aarhus fredag eftermiddag. Ikke fordi det var gratis – det var det faktisk også – men fordi det er sådan noget, man gør, når byen får et nyt åndehul. Et sted, hvor man kan være sig selv og lidt mere end det. Musik, taler og en symbolsk plantevanding sparkede liv i festen, og Aarhus havde pludselig fået et nyt sted at kalde for sin egen grønne baghave. Kommunen kalder det »et grønt åndehul«. Og det er ikke løgn – med mindre man har pollenallergi, så kan man kun blive glad, når man ser det. Hvis man ser bort fra det der “The Dome, a Skyspace”, som endnu ligner en ufærdig UFO, så er det faktisk grønt, blødt og overraskende fredeligt for en plads midt i byen. Flere aarhusianere tog chancen og prøvede om græsset nu også føles som græs – og ja, det gjorde det. Der var store ord i luften, da rådmanden åbnede ballet, og paraden af talere fortsatte: musikhusdirektør, fondsdirektør, tegnestuefolk, og ikke mindst en symbolsk vanding af planter, så ingen var i tvivl – nu slår parken rødder. Rabih Azad-Ahmad fortalte med stolthed i stemmen, at hans datter havde givet den nye park 10 ud af 10, og hvis man så på de brede smil og kaffekopper på græsset, var han ikke alene om den vurdering. ”Vi drømmer om, at den nye musikhuspark bliver et levende sted, som samler kultur, kreativitet og fællesskab,” sagde Karin Salling – og det er svært at være uenig, når bandet går på scenen og børn løber zigzag mellem nypudsede blomsterbede og voksne, der prøver at lade, som om de er unge nok til at sidde i skrædderstilling på plænen. Trubaduren & hans Rockband satte gang i festen, og JJ Paolo tog over med sving i hofterne senere på aftenen. Men festen stopper ikke her – der venter 50 gratis arrangementer i løbet af sommeren. Morgensang, dansefestival, jazz-yoga, opera og sikkert også noget, ingen endnu har turdet foreslå. Aarhus’ nye grønne lunge er ikke bare for de fine sko – alle er inviteret, og budgettet på 54,55 millioner kroner har sat sit præg i form af solide træer og solide drømme. Salling Fondene, Realdania, kommunen og NRGi har klemt citronen sammen, så byens borgere kan dufte friheden mellem nye stauder og klassisk byliv. Så tag tæppet under armen og find din plads på græsset. Der er både rum til at stirre tomt ud i luften, synge igennem til morgensang, eller bare mærke, at byen igen er blevet en smule mere levende – og en smule mere grøn.
Et grønt åndehul åbner i Aarhus – parkens væsen og byens fællesskab Fredag eftermiddag åbnede byens nye park ved Musikhuset i Aarhus, ledsaget af taler, koncerter og en symbolsk handling: vanding af de planter, der fremover skal gro og vidne om fællesskabets investering. En park er nemlig ikke blot græs og træer, men en gestus. Et tegn på vilje til at skabe mulighedsrum midt i byens travlhed. At flere aarhusianere allerede har mærket græsset under sig, er ikke uden betydning. De har sat sig, måske lidt tøvende, måske med nysgerrighed, for at afsøge, hvad det vil sige at tage plads i et fælles rum. Her, hvor kultur og byliv flettes ind i hinanden, tilbydes en form for frihed – men ikke den ensomme, private frihed. Det er friheden til at være sammen i det offentlige, i det fælles, i det grønne. Parken kaldes på kommunens hjemmeside for »et grønt åndehul«. Der er noget rammende i dette billede: Et sted hvor åndedraget for et øjeblik får mere plads, hvor pulsen sænkes, og blikket hæver sig. Man ser bort fra byggeriets endnu ufærdige hjørner, lader domens konstruktion ligge for en stund, og betragter i stedet de levende omgivelser. Pladsen foran Musikhuset – nu forvandlet, åbnet og tilbudt som scene for både musik, ord og ro. Indvielsen rummede flere taler. De blev holdt af repræsentanter for byens institutioner og fonde, og man mærkede ikke blot begejstring, men også alvoren i at tage vare på byen som organisme – at give liv, at plante, at vande. Symbolikken i plantevandingen var ikke til at tage fejl af: Dette sted er ikke tænkt som en forbigående nydelse, men som noget, der skal slå rødder – og dermed også kalde på omsorg og ansvar. En byrådsmedlem sagde: »Den nye park vil efter min mening gøre en stor forskel for aarhusianerne og andre besøgende. Min datter på ti år gav parken 10 ud af 10, og jeg er enig.« Det spontane og det vurderende, det legende og det alvorlige – begge aspekter var til stede i åbningens ord. En af talerne udtrykte ønsket om, at den nye park skal blive et levende sted, der samler kultur, kreativitet og fællesskab. Det er et håb, der ikke kan realiseres alene gennem budgetter og planlægning, men først for alvor opstår, når mennesker tager rummet til sig. De første skridt er taget – festen begyndte med musik og dans, og i løbet af sommeren vil 50 gratis arrangementer afprøve parkens kapacitet som ramme om fællesskabet. Bag den nye park står et samarbejde mellem kommunen, Salling Fondene, Realdania og NRGi. Sammen har de gjort det muligt at bruge 54,55 millioner kroner – ikke blot på et anlæg, men på at tilbyde byens borgere et grønt nærvær. Her vil nogen komme for musikken, andre for stilheden, men alle kan de tage del i det, der binder byen sammen: et fælles åndedrag i det fri.
Aarhus åbner grønt åndehul: En park til byen – og alle dens mærkværdigheder Fredag klokken 15, midt i byens puls og larm, gik en håndfuld politikere, fonddirektører og landskabsarkitekter på scenen foran Musikhuset. Ikke for at skære snor, men for at vande planter. Symbolikken dryppede tungt: Her, midt i asfalten, skal noget gro. Ikke bare græs, men også en drøm om, at byen kan trække vejret. ”Et grønt åndehul,” siger kommunen. Sådan lidt storladen, men alligevel præcist. For udenfor Musikhuset står nu ikke længere bare en plads, men et levende rum, hvor man – hvis man glemmer den halvfærdige Dome, der stadig er dækket af byggestøv og fremtidsvisioner – kan sætte sig på græsset og lade som om, man er i London eller Berlin eller på forsiden af et glittet livsstilsmagasin. Folk brugte ikke kun indvielsen til at høre taler fra de forudsigelige aktører – kommune, Realdania, Salling Fondene, Schønherr og konsortiets øvrige venner – men også til at teste, om græsset faktisk kan holde til at blive ligget på. Resultat: Godkendt. Græsset holdt, og det samme gjorde den symbolske vanding – for det var ikke bare et spørgsmål om at skylle sand af skoene, men om at plante noget varigt midt i midlertidigheden. Rabih Azad-Ahmad, rådmand og stemme for det offentlige håb, erklærede, at hans tiårige datter havde givet parken topkarakter: 10 ud af 10. En pæn anmeldelse. Man kunne næsten se pressen notere det, mens Karin Salling erklærede, at drømmen var et levende sted, hvor kultur, kreativitet og fællesskab kunne vokse vildt, men helst uden at kommunen skulle luge for meget. Så gik festen i gang. Trubaduren & hans Rockband fik folk til at vugge, JJ Paolo tog over, og en ny æra af offentlig hygge var officielt sat i gang. 50 gratis arrangementer er på vej – dans, morgensang, jazz-yoga, opera og sikkert noget, der får naboerne til at ryste på hovedet og råbe ”hvem har givet tilladelse til dét?” Prisen for parkens transformation? 54,55 millioner kroner. Betalt af Salling Fondene, Realdania, NRGi og kommunen selv. For en gangs skyld blev alle enige om, at penge faktisk kan gro på træer, hvis bare man vander dem nok – og skriver det rigtigt i budgettet. Så nu står den der. Parken. Grønt, relativt velfriseret, men stadig åben for alle byens skæve eksistenser, guitarspillende teenagere, barnevogne, bedsteforældre, speltmødre og fremtidens kulturfestivaler. Måske mangler den stadig en færdig Dome, men den mangler ikke ambitioner – og det er vel i sidste ende det, Aarhus altid har været kendt for.