Millionregn til cykelstier i Aarhus: Nu kommer ruten, du har drømt om Det kunne ligne et lykketræf eller bare almindelig fornuft. Pludselig har både stat og kommune fundet pengepungen frem – og tryllet 46,5 millioner kroner frem til cykelstier i Aarhus Kommune. Det lyder som en finansiel krammer, og det er det egentlig også. Tre nye cykelstiprojekter står for døren, og det er ikke bare endnu et lappeløsningseventyr i asfalten. På Vejlby Centervej i Risskov skal der bygges enkeltrettede cykelstier for knap 9,7 millioner kroner – til dem, der har lyst til at snuse asfalt på vej til Skejby Business Park, universitetshospitalet eller de gymnasiale uddannelser i nærheden. På Egå Havvej investeres 6,5 millioner i at sikre, at Sølystskolens elever og andre bløde trafikanter får en tryg tur. Sidst men ikke mindst: 5,3 millioner til en dobbeltrettet cykelsti langs Beder Landevej, så Odderruten – kommunens svar på motorvejen for cykler – får et ekstra skud turbo. Finansieringen kommer fra en statslig pulje, der ruller penge ud over 71 cykelprojekter i hele landet. Men her er der ekstra kærlighed til oplandsbyerne. For én gangs skyld er det ikke kun midtbyen, der får fine nye striber på kortet. Byrådets typiske regnemetode – "hvor mange cykler egentlig her?" – har måtte træde lidt til side for en gang skyld. Nu bliver det landsbyens tur til at få asfalten bredt ud under pedalerne. »Det her er cykelstier, folk har ventet på i årevis. Man har nærmest kunnet høre kollektiv suk og længsel fra oplandet,« lyder det fra rådmanden for Teknik og Miljø, der ikke lægger skjul på, at cykelstierne passer *som fod i hose* til den nye grønne mobilitetsplan. De nye strækninger skal ikke bare gøre det tryggere at cykle – det skal også gøre det til et reelt alternativ til bilen. Mindre bilkø, mere vind i håret. Pengene er næsten ligeligt delt mellem stat og kommune. Kommunen selv har netop skruet 25 millioner kroner af deres eget anlægsbudget af til formålet. Det hele lyder næsten for godt til at være sandt. Men selvfølgelig, der er altid et men – og det staves VVM. Miljøvurderinger tager tid, somme tider hele to år. Ingen cykelsti uden at have tjekket for løvfrøer og andet, der hopper rundt i grøftekanten. »Folk kan godt komme til at føle, at det tager en krig. Men vi kan ikke gøre det hurtigere, hvis der pludselig dukker en fredet tudse op,« lyder det tørt fra rådhuset. Men nu ligger pengene klar, og asfalten er i sigte – med mindre padderne protesterer. Pointen er klar: Aarhus vil have et cykelnet, der fungerer. Hurtigt, bekvemt, med mulighed for både park and ride, raketfart på cykel og måske lidt mere luft på bilvejene. Det er valgfrihed, det er mobilitet, det er byplanlægning med puls. Og de tre nye cykelstier? De forventes klar i 2028. Hvis ellers naturen spiller med.
Millioner til cykelstier i Aarhus: En nødvendighed forklædt som fremdrift Med en hastighed, der kun tilsyneladende er præget af tilfældighed, har stat og kommune på få døgn frigivet 46,5 millioner kroner til cykelstier i Aarhus Kommune. Der er tale om tre konkrete projekter, men pengene er ikke blot midler – de er udtryk for en bevægelse, et valg, et ønske om at bringe kroppen i relation til byen på en anden måde. Man kunne spørge: Hvad betyder det egentlig, at cykelstier etableres? Er det bare asfalt, er det bare transport? Eller er det et forsøg på at skabe mulighedsrum, hvor frihed og sikkerhed kan sameksistere for den enkelte og det fællesskab, der opstår på vejen mellem hjem og arbejde, skole og fritid? På Vejlby Centervej i Risskov skal 9,7 millioner kroner binde veje sammen, ikke kun geografisk, men socialt. Her kommer ikke bare elever og ansatte til Skejby Business Park og Universitetshospitalet tættere på hinanden; det bliver også et spørgsmål om tillid – til systemet, til medmennesket, til det løfte, som infrastrukturen bærer i sig. Ved Egå Havvej investeres 6,5 millioner kroner i en sikring, ikke blot af skoleveje, men af det, man med rette kan kalde borgerens ret til tryghed i sin hverdag. Cykelforbindelser er her ikke et teknisk anliggende, men et moralsk. Når børn og andre bløde trafikanter kan færdes uden frygt, har samfundet løftet en del af sin etiske fordring. Langs Beder Landevej styrkes Odderruten – supercykelstien – med endnu et lag dobbeltrettet mulighed, til en pris på 5,3 millioner kroner. Hver million en påmindelse om, at selv bevægelse kræver rødder og retning, at selv friheden på to hjul må rammesættes af ansvar over for natur, dyr og miljø. Pengene kommer ikke kun fra én side. Staten har afsat 21,5 millioner, kommunen har samtidig placeret 25 millioner i et anlægsforlig. At netop oplandsbyerne prioriteres, er ikke tilfældigt. Det er et opgør med det, der hidtil har styret prioriteringerne: Tællinger, statistikker, optælling af brugere. At ville mere end det mest umiddelbart rationelle, at insistere på at give oplandet, hvad oplandet har bedt om – det er både en politisk og etisk gestus. Men selv de bedste intentioner udfordres af den nødvendighed, som naturen og dens repræsentanter sætter. VVM-undersøgelser, miljøvurderinger, kan trække processen i langdrag. Håbet om hurtig realisering forbliver i hænderne på alt fra lovgivere til løvfrøer. Men pointen står fast: Pengene er der, viljen er til stede, og tålmodigheden udfordres, men må tåles. Byrådets nye grønne mobilitetsplan rummer cykelstierne »som fod i hose« – ikke som et slogan, men som en erkendelse: Hvis vi vil, at valgfrihed og ansvar skal følges ad, må alternativerne til bilen gøres reelle. Ikke for moralens skyld alene, men for at give plads til forskellighed på vejene og styrke fællesskabet gennem valg. De nye cykelstier ventes færdige i 2028. Til den tid vil nogen måske se asfalt – andre vil genkende de valg, vi træffer, når vi planlægger ikke kun med penge, men med øje for det fælles gode.
Aarhus får millioner til cykelstier: Infrastruktur, identitet og små, konkrete drømme om asfalt 46,5 millioner kroner. Så meget har stat og kommune på rekordtid viftet over Aarhus – ikke som luftkasteller, men som kolde kontanter til noget så jordnært som cykelstier. Tre nye projekter er på vej, og med dem endnu et lag selvforståelse til kommunen, der hellere vil have pedalkraft end motorstøj. Pengene fordeler sig med kirurgisk præcision: 9,7 millioner til nye cykelstier på Vejlby Centervej i Risskov, næsten 6,5 millioner til tryg cykling ved Sølystskolen ved Egå Havvej og lidt over 5,3 millioner til en dobbeltrettet cykelsti langs Beder Landevej – en opgradering af Odderruten, det nærmeste Aarhus kommer på et kollektivt Tour de France-felt. Det hele finansieres delvist af en statslig pulje, der udstrør 21,5 millioner til 71 cykelprojekter landet over. Resten lægger kommunen selv, efter et politisk flertal har besluttet, at også oplandsbyerne skal have asfalt under drømmene. Det er ikke hver dag, byen løfter blikket fra midtbyens statistikker og tæller cyklister uden for ringgaderne. Men nu sker det. Ikke fordi det er trendy, men fordi det er nødvendigt. »Når vi i byrådet prioriterer cykelstier, ender vi ofte med at tælle brugere og ikke mennesker. Vi glemmer oplandet, men nu er det deres tur. Det her er cykelstier, folk har ventet på og ønsket sig i årevis,« lyder det fra Teknik og Miljøs rådmand, som minder om, at infrastruktur også er social arkitektur. På Vejlby Centervej skal den nye cykelsti sikre vejen til Skejby Business Park, universitetshospitalet og uddannelserne. Ved Egå Havvej handler det om at gøre Sølystskolens elever og andre bløde trafikanter mindre udsatte, mere trygge. På Beder Landevej handler det om at opgradere en rute, der allerede er rygraden for tusindvis af cyklister. Alle steder handler det om det samme: Ikke bare asfalt, men frihed. Der er dog en elefant på cykelstien. For selvom pengene nu er der, går der ofte to år, før der må bygges, fordi miljøundersøgelser skal gennemføres. I mellemtiden risikerer projektet at drukne i rapporter og ventetid – eller i værste fald i fundet af en løvfrø, der lever, hvor vi helst vil lægge asfalt. Det får nogen til at føle sig til grin, men sådan er loven nu engang skruet sammen. Planen er, at de tre nye cykelstier står færdige i 2028. Byens politikere jubler, mobilitetsplanen får et skud adrenalin, og både bilister og cyklister loves mere plads og færre frustrationer. Men sandheden er, at denne slags projekter aldrig bare handler om transport. Det handler om byen, dens puls, dens drømme om at være både moderne, grøn, fornuftig og fri. Det handler om at give folk et valg, en vej, og måske bare en lille smule mere plads til at tænke – eller cykle – sig frem til, hvem vi er.