Hidtil usete billeder fra Søndre Palæ: "Indmaden faldt sammen, men facaden holder stand" Søndre Palæ. 137 år. Står stadig. Eller, det vil sige, ydermurene gør. Indenfor er der sket ting, som man kun fortæller sine nærmeste – og måske politiet – hvis man vil undgå ballade. Det var den 3. april, at hjertet i palæet kortvarigt stoppede: En ombygning i underetagen blev lidt for ambitiøs, og så sagde en bærende søjle knæk. Bygningen kollapsede – indefra. Det lyder dramatisk. Det var det også. Tretten mennesker slap ud i tide. Ikke én mistede livet, kun pusten, og måske den faste tro på murstenens evighed. Udenfor står nu sandfyldte containere, som soldater på post, og holder ydermurene oppe med en vis værdighed, der klæder både gamle bygninger og gamle mænd. Ejendommens administrator, Vidar Ejendomme, har hænderne fulde og blikket stift rettet mod fremtiden. De fortæller med en slags forsigtig begejstring, at Søndre Palæ faktisk kan reddes. "Vi er meget positive på ejendommens fortsatte ve og vel," siger deres udviklingschef, som man forestiller sig står i en blanding af mudder og dokumenter, mens han taler. Avisen har fået fingrene i både tilsynsnotat og billeder, der blev taget straks efter sammenstyrtningen. To folk fra kommunen, en statiker og brandvæsnet fik sig en oplevelse, de næppe glemmer. Inde i palæet stod de pludselig ansigt til ansigt med en søjle, der ikke længere gad være søjle. Stueetage til 2. sal – puf, væk. "Det var ikke sikkert at opholde sig i bygningen, så vi gik," står der i notatet. Det kan man ikke fortænke dem i. Politiets droner summede udenfor og fandt nye revner i den søjle, der var tilbage. Risikoen for flere sammenstyrtninger hang i luften, som den slags gør, når man blander gamle huse med store maskiner. Og så alligevel. Ikke alle etageadskillelser styrtede sammen. Væggene holdt stadig sammen på sig selv – og på resten. Som et ægtepar, der har overlevet endnu en jul. Men oppe på 2. sal kunne man se, at trykbuen pressede mod ydervæggene, mens den kollapsede søjle råbte på hjælp. I dag er man gået ind i palæet. Gennem taget. Skorstenen er fjernet uden yderligere drama. Nu dækkes taget til med presenninger, facaderne får støtte, og indvendigt begynder arbejdet med at forankre de etageadskillelser, der stadig klamrer sig til livet. Oprydningen starter, og hvis alt går efter planen, kan de genhuste beboere snart vende hjem til Sønder Allé 10. Men byen må vente lidt endnu. Den ene vejbane er stadig lukket. Afspærringen består. En slags midlertidig undtagelsestilstand for både bygning og vej. Hvor længe? Ingen ved det. Ikke engang Vidar Ejendomme. Men der er håb for Søndre Palæ – et hus, der nægter at lade sig kollapse i fred.
Søndre Palæ – mellem sammenstyrtning og mulighed Inde bag det, der stadig kaldes Søndre Palæs facader, befinder vi os i det, man kunne kalde en slags ophævet normaltilstand. Billederne, der nu for første gang er blevet offentliggjort, vidner om et rum, hvor det velkendte er brudt, men hvor muren stadig står. Hændelsen fra den 3. april, hvor det 137 år gamle palæ delvist kollapsede indefra under ombygning, har udstillet bygningens sårbarhed – og dens modstandskraft. Sandfyldte containere står som garant for, at det ydre ikke skal falde sammen, mens indersiden bærer præg af, at fundamentet for en stund gav efter. I den spaltning mellem det indre og det ydre opstår spørgsmålet: Hvad er en bygning, når det bærende svigter, men ydermuren endnu står? Tretten mennesker slap ud af palæet med livet i behold. En lettelse, naturligvis, men også en påmindelse om, hvor tilfældets nåde råder, når systemer bryder sammen. Administratoren, der forvalter bygningen på ejerens vegne, udtrykker optimisme: "Vi er meget positive på ejendommens fortsatte ve og vel. Vi håber på snarlig genopbygning indefra." Det er et håb, men også en konstatering af, at vejen til genopretning ikke ligger uden for, men netop begynder indefra. Gennem aktindsigt hos kommunen tegnes der et billede af dialog – ikke blot mellem mennesker, men også mellem bygningsdele, der nu skal støttes, afspærres, forankres. Tilsynsnotatet beretter, at en centralt bærende søjle kollapsede fra stuegulv til 2. sal. Indgrebet i bygningen skabte en ny erfaring af fare: "Grundet den strukturelle svækkelse vurderede vi, at det ikke var sikkert at opholde sig i bygningen, og vi forlod den straks." Sådan skriver myndigheden. Fare erkendt – og stedet forlades. Senere afslører politiets droner nye revner i den resterende søjle. Der er stadig risiko for yderligere sammenstyrtning. Bygningens indre har ikke givet helt efter; etageadskillelser står endnu, muligvis fordi væggene stadig holder sammen på sig selv og på det, der er udenom. Revner på 2. sal vidner om, at presset nu er på ydermurene, at trykbuerne søger deres udløsning. Nu, efter at entreprenørerne har fjernet skorstenen og adgang er skabt gennem taget, dækkes bygningen midlertidigt til. Facaderne fikseres, etageadskillelserne afstives, og først da kan der tales om oprydning, om tilbagevenden, om en form for restitution. Det er fortsat uklart, hvor længe afspærringen omkring Søndre Palæ vil vare. Byen må vente, vejen må forblive delvist lukket, mens bygningen – og måske forestillingen om sikkerhed – genopbygges, lag for lag. For det er i sammenstyrtningens mulighed, at håbet om noget nyt, noget måske endnu mere bestandigt, opstår.
Søndre Palæ: Et hus i undtagelsestilstand Der er stadig sand i maskineriet. Eller rettere: sand i containerne, presset op ad facaderne på Søndre Palæ. Den 137-årige bygning står der endnu, men indeni er der rod i fundamentet – og billederne, der nu slipper ud, viser en bygnings sjæl på kanten. Vi skal et par måneder tilbage. Tredje april. Byggearbejde i underetagen. Det, der skulle have været en opdatering, blev en påmindelse om, at ting falder sammen. Pludselig kollaps. Ikke udefra, men indefra – den slags, der starter med én søjle, som ikke længere kan holde sig oprejst, og så smitter det. Men det er ikke kun mursten, der står på spil. Tretten mennesker var inde i bygningen, da den indre struktur sagde op. Ingen døde, ingen alvorligt kvæstede, men det var tæt på. Det er, hvad man i eftertiden kalder held, men for de bevaringsfolk, der passer på byens gamle sten, er det mere end det: Det er en test. Vidar Ejendomme har nu overblikket. “Vi er meget positive på ejendommens fortsatte ve og vel. Vi håber på snarlig genopbygning indefra.” Lyder det fra udviklingschefen. Håb, der nærmest forpligter – for palæet er ikke bare mursten, men et slags kollektivt minde i Aarhus. Avisen har fået adgang til nye billeder fra den dag, hvor alt vaklede. Gennem aktindsigt i Aarhus Kommune: Dokumenter, notater, pixels der fortæller mere end pæne ord. Teknik og Miljøs folk, brandvæsnet, en statiker – alle bevæbnet med hjelm og frygt, da de inspicerede den kollapsede søjle fra stue til 2. sal. Ingen blev der længe. “Vi vurderede, at det ikke var sikkert at opholde sig i bygningen, og vi forlod den straks,” står der. Fair nok. Politiets droner summede rundt og afslørede nye revner. Risikoen er der stadig. Nogle etageadskillelser har ikke givet op, nok fordi de er muret sammen med facaden. Men revnerne, især på 2. sal, er klare som en advarsel: Trykket stiger, spændingen bliver for meget, og hvis ikke man gør noget, så styrter det hele måske sammen. Nu arbejder man indefra. Det sker, efter skorstenen er fjernet, og håndværkerne har åbnet taget. Taget dækkes af presenninger – nødløsninger til et nødstedt hus. Facaderne bliver fikseret, og de etager, der er blevet rystet løse, får støtte. Først derefter kan ejendommen ryddes op, og beboerne, som blev forvist til andre adresser, måske vende hjem til Sønder Allé 10. Men der er stadig spørgsmål i luften. Hvor længe varer afspærringen? Hvor længe skal Søndre Allé leve med én vejbane mindre og et monument i respirator? Det er ingen, der tør sige. Indtil videre står containerne som en slags midlertidig sandhed, og Søndre Palæ som et billede på, hvor tynd en facade nogle gange kan være.