De Fem Søstre får topkarakter og løftes ind i bevaringsværdiens elite.Aarhus: På en solskinsdag, hvor byrådssalen summede af papir og prudente embedsmænd, gik en næsten 100-årig industriarv sin sejrsgang. Onsdag besluttede Aarhus Byråd at tildele en række af byens ældste bygninger en officiel bevaringsværdi, og på toppen af listen troner silobygningen på Aarhus Havn populært kaldet De Fem Søstre med klassificeringen “1”, den højeste bevaringsværdi.I skyggen af betonvægge, der har sat sin kolde historie i granitsøjler af kulstøv og romerlys, udfolder sig fortællingen om Danmarks første betonbyggeri. Opført i 1927, stod siloen i sin tid som et teknologisk vidunder. I dag fremstår den som et monument over en svunden tids industrialisering, og med beslutningen er selve ordene “historie” og “ikonisk” cementeret i både hjertet og kommunens registre.“Det handler ikke bare om at sætte et kryds ud for en liste,” sagde en repræsentant fra Teknik og Miljø, mens byrådsmedlemmerne stemte for planen. “Det er et pejlemærke for, hvordan vi ønsker at værdsætte og fortælle om vores fælles bygningskultur.”En liste vokser fremBevaringsklassificeringen er en del af et ambitiøst projekt, hvor Aarhus Kommune gennemgår flere tusinde bygninger opført før 1970. Udover siloen har Retten i Aarhus, Skifteretten og udvalgte universitetsbygninger også opnået topkarakteren “1”. Målet er klart: At dokumentere hver sten og hvert søm, så fremtidige beslutningstagere når nye skyskrabere eller motorveje skal forhandles på plads kender baggrunden og betydningen bag de gamle mure.Alligevel følger der ingen nye forpligtelser med for ejerne. Heller ingen økonomiske incitamenter, ingen skattelettelser. Bygninger, også dem der nu hyldes som byens stolte arvinger, kan stadig ende under gravemaskinens skarpe klo. Kun en bevarende lokalplan kan stoppe en ejer, der drømmer om et opholdsenhedskompleks eller parkeringshus på samme jord.Silobrødrene fra 2007De Fem Søstre nød allerede for 17 år siden national anerkendelse, da Kulturarvsstyrelsen udvalgte dem som ét af 25 særskilte industriminder i Danmark. Men der gik lang tid, inden de igen fik tildelt kommunal opmærksomhed og nu står de, store som sammenknebne hænder, beskyttet på papiret som en del af byens officielle historie.Silobygningen har i flere sæsoner lagt baggrund til fotografers drama om morgendug og solnedgang, fiskeres tidlige garnkast og kajacisters dristige rundfarter mellem de høje tårne. Den har været bagtæppe for tilfældige bryllupsfotos og kulisse for graffiti-kunstnere på nattebesøg. Med bevaringsværdien sikres, at fremtidige generationer også kan betragte det industrielle katedrals rum, lige som det blev tegnet på ingeniørers tegnebrætter for et århundrede siden.Fra protokol til virkelighedBag vurderingen står et hold af arkitekter, kulturhistorikere og teknikere, der systematisk har tjekket stilelementer, materialevalg og historiske episoder. Resultatet er en statslig-kommune samarbejdsmodel, hvor Aalborg, Odense og København allerede har gennemført tilsvarende oversigter. Aarhus følger trop men uden at love nådig jalousi i statslommer.Med planen i hånden kan kommunen nu løfte sløret for, hvor kulturen gemmer sig: i betonens grove facader, i teglstensgavle eller i skolestuer, der har set generationer af elever trække vejret første skoledag. Bygningsregistrene er nu blevet et pejlekort for både politikere, bygherrer og den almindelige borger, som i sin weekendudflugt kan spore rødderne tilbage til dengang, Aalborg Portland endnu ikke havde jongleret med silobetjening.Frugterne af aftenenUd over De Fem Søstre står flere andre erhvervsbygninger og kulturinstitutioner nu med stempler i panden: Flere villaer i Christiansbjerg, de gamle pakhuse ved Frederiksbroen, enkelte rådhuse i oplandet og en række fabriksbygninger i Risskov. Listen er lang, og flere steder kan man næsten høre væggene sukke af lettelse.Alligevel advarer eksperterne: Uden konkrete bevarende lokalplaner er klassificeringen først og fremmest symbolsk. “Listen er et historisk afsæt,” understreger en kommunal planlægger, “men hvis vi ikke får skrevet de rigtige linjer ind i detailplanerne, står vi med et fint dokument uden indhold.”Som siloen på havnen står også kommunen over for en balancegang: mellem udvikling og bevaring, mellem byens vækstambitioner og respekt for de gamle stålsatte vidnesbyrd. I mellemtiden kan aarhusianerne glæde sig over, at fem helt konkrete søstre nu kan sige sig sikret i byens kollektive hukommelse selv om fremtiden stadig er åben, som havet omkring dem.
Ikonisk bygning får højeste bevaringsværdi.Aarhus Kommune har netop føjet en række markante bygningsværker til listen over bevaringsværdige ejendomme. Beslutningen blev truffet, da byrådet onsdag vedtog et tillæg til kommuneplanen, som omfatter flere tusinde bygninger opført før 1970.Blandt de nye klassifikationer skiller silobygningen på Aarhus Havn sig ud. Kendt som De Fem Søstre, blev byggeriet opført i 1927 som byens første betonbygning og har de seneste år fungeret som et ikon for industrihistoriens betydning for havnens udvikling. Med klassificeringen som bevaringsværdi 1 indskrives De Fem Søstre nu officielt som et bygningsmæssigt pejlemærke.I indstillingen fremhæves bygningens rolle i byens identitet og kulturarv, ligesom den i 2007 blev udpeget som et af landets 25 nationale industriminder. Med den nye status tilføres dén betydning et ekstra lag: ikke som juridisk forhindring, men som en påmindelse om, at bygninger bærer minder om fortiden ind i fremtiden.Også flere officielle åbne institutioner har fået den højeste bevaringsværdi: Retten i Aarhus, Skifteretten og en række auditorie- og administrationsbygninger på Aarhus Universitet. Listen omfatter desuden ældre ejendomme i Midtbyen og på havnens forplads, som indtil nu ikke var omfattet af en samlet vurdering.Ifølge Aarhus Kommune medfører klassificeringen ingen nye forpligtelser for ejerne. Der ydes ingen kompensation eller skattemæssige fordele for de udpegede ejendomme. Beslutter en ejer at nedrive en bevaringsværdig bygning, er det alene en bevarende lokalplan ikke selve klassificeringen der kan sætte en stopper for planerne.Formålet med den nye oversigt er at skabe et fælles vidensgrundlag om byens arkitektoniske udvikling og styrke den løbende dialog mellem fagpersoner, politikere og borgere. Ved at indskrive bygningerne i en rangordnet bevaringskatalog anerkender kommunen, at hver mursten og søjle kan fortælle en historie om menneskelig stræben, tidens gang og Aarhus’ rolle som vækstcenter gennem næsten et århundrede.
Aarhus Kommune har netop givet en række af byens historiske bygninger officiel status som bevaringsværdige. Beslutningen blev truffet, da byrådet onsdag vedtog et tillæg til kommuneplanen, der omfatter flere tusinde bygninger opført inden 1970.Mest iøjnefaldende på listen er silobygningen på Aarhus Havn, kendt under navnet De Fem Søstre. Byggeriet fra 1927, som i næste år kan fejre sin 100-årsdag, er blevet tildelt bevaringsklasse 1 den højeste værdi i klassificeringen. I begrundelsen fremhæves siloens rolle som Aarhus’ første betonbygning og dens status som ikonisk vartegn for havnemiljøet. Allerede i 2007 blev De Fem Søstre udpeget som national kulturarv og udpeget blandt 25 centrale industriminder i landet.Ud over siloen har også Retten i Aarhus, Skifteretten og en række af Aarhus Universitets bygninger opnået bevaringsklasse 1. Klassificeringen sker som led i et omfattende projekt, der har til formål at kortlægge og dokumentere byens vækst fra industriens tidlige dage og frem til slutningen af 1960’erne.Selvom en bevaringsværdig bygning nu er indskrevet i kommunens oversigt, påvirker det ikke ejerens ret til at ændre eller rive ned. Der følger ingen økonomiske tilskud eller skattelettelser, og kun en bevarende lokalplan kan i praksis standse en nedrivning.Formålet med initiativet er at styrke det historiske arkiv, som kommunens politikere og planlæggere fremover kan anvende i forbindelse med større byudviklingssager. På den måde får både borgere og beslutningstagere et mere nuanceret billede af de arkitektoniske spor, Aarhus bærer videre fra industrisamfundets store år.