Fra festlig fødsel til mørke dage: Aarhus’ skjulte krigshistorie. AARHUS Det var et brag af en fejring, da borger nummer 100.000 kom til verden i foråret 1941. På Trøjborg blev den nyfødte mødt af Statsradiofonien og borgmester H. P. Christensen, der overrakte en bankbog på 500 kroner. Forældrene hed ham Hans Peder efter borgmesteren, og året bød trods krigens skygge på byens 500-års jubilæum og indvielsen af det nye rådhus. Kort efter blev alle planer om en stor landsudstilling skrinlagt, og Aarhus’ dagligdag blev radikalt forandret af rationeringer, militære indkvarteringer og en stigende frygt for sabotage og terror.Mens historier om storpolitiske aftaler og Københavns blodbane ofte dominerer bøger om besættelsestiden, har mange dramatiske begivenheder i provinsen hidtil stået i skyggen. Det vil historikeren og museumsinspektør Søren Tange Rasmussen råde bod på i sin nye bog Besat og befriet Aarhus 194045. På baggrund af hidtil utilgængelige politidokumenter og arkivfund fortæller han for første gang den samlede historie om Aarhus under tysk besættelse.“I Aarhus oplevede vi likvideringer, sabotage og terror med en brutalitet, som stort set er glemt i de store fremstillinger,” siger han. Bogen afdækker blandt andet: Havnekatastrofen 4. juli 1944, hvor en tysk ammunitionslægter eksploderede med 2.500 panserminer om bord. Tyskerne beskyldte sabotører, men arkivmateriale viser, at ulykken skyldtes tysk uforsigtighed. Luftangrebet på Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet, iværksat af SOE for at befri tilbageholdte modstandsfolk. Brandattentater mod tysk militært tøjlager i Guldsmedgade og sabotage af stadionhaller, hvor tyskerne forberedte indkvartering af soldater. Petergruppens hemmelige likvideringer blandt andet drabet på redaktøren Børge Schmidt, skudt i sengen ved siden af sin hustru, og den natlige aktion mod familiefaren Børge Qutze i Risskov. Den unge Ruth Philipsens dramatiske flugt fra Gestapo ved at springe ud fra en kollegiealtan på universitetsområdet. Stikkeren Grethe Bartrams angivelser mod egne naboer og bror med løfte om dusør, og det tyske sikkerhedspolitis skærpede repressioner fra 1943.Bag disse hændelser lå en konstant jagt på kommunister og andre aktive modstandspersoner. Allerede i besættelsens første år så det danske politi bedrift i at overholde tyske ordrer til punkt og prikke, mens kriminalkommissær Otto Himmelstrup ledede opklaringen af sabotageaktioner. Samtidig meldte enkelte betjente sig som meddelere eller valgte at støtte modstandsbevægelsen et dilemma, der splittede både politistyrken og borgerne.I skyggen af bomber og bomberier ændrede hverdagen sig for alle. Fra september 1939 blev alle danskere registreret med blodtype, skoler rummede rationeringsudlevering, og biler forsvandt fra gaderne. I 1940 indførtes mørkelægning, udgangsforbud og straf for at afsløre blot én gadelampe; en bøde på 20 kroner slog hårdt i et samfund, hvor en dagløn lå på 14 kroner. Alligevel levede tyskerne og danskerne side om side de første år på værtshuse og i folkelige fællessange indtil angrebet på Sovjetunionen i 1941 tændte nye flammer under kommunisternes sabotage.Søren Tange Rasmussen understreger, at hans bog hviler på minutiøst kildearbejde og nyt arkivmateriale fra både dansk politi og tyske sikkerhedsmyndigheder. “Jeg ville fortælle hele historien om Aarhus under besættelsen ikke bare de officielle, glansfulde fællesskabsberetninger, men også de ubehagelige fakta om mord, tortur og forkert anklagede,” siger han.Ved bogens slutning vender vi tilbage til jubilæumsåret 1941 og til den lyse dag på Trøjborg, hvor en lille dreng blev byens 100.000. Hans fødsel mindede om unge livshåb midt i krigens ragnarok. Men i de kommende år lærte aarhusianerne på den hårde måde, at en by kan feje sine fejringers kulør under gulvtæppet, mens mørke kræfter forfølger dens borgere fra skyggefulde krogede gyder til havnens brølende kraner. Med Besat og befriet Aarhus 194045 får vi endelig det samlede, rystende overblik.
Aarhus’ 100.000. borger blev budt velkommen med borgmesterbesøg, en stor bankbog og et navn, der satte nutid og fortid i perspektiv. Historikeren og museumsinspektøren bag Besættelsesmuseets nyskrevne fremstilling af Aarhus 1940-45 genfinder glemte sider af byens mørkeste år.Ved fødslen på Trøjborg i foråret 1941 ventede ikke blot navnefest for den lille Hans Peder, men også højtidelighed fra Statsradiofonien og besøg af borgmesteren. Byens gave var en bankbog med 500 kroner en symbolsk velkomst til den 100.000. aarhusianer, et tal der faldt sammen med byens 500-års købstadsjubilæum og indvielsen af et nyt rådhus. Men jubilæet stod i skyggen af krigens snigende ankomst. Allerede i september 1939 blev planerne om en stor landsudstilling opgivet på det første byrådsmøde efter krigsudbruddet. Biler forsvandt med rationeringen af benzin, og danskerne lærte at finde penicillinspatler, blodtype‐kort og mørkelægningstape frem. Sukker, gas og el blev fordelt på rationeringsmærker: en månedlig sukkerkvote på 2,5 kilo blev hverdagens mål, bagning og syltning og besparelse på varme og lys en nødvendighed.Forsvarets streamere bredte sig over himlen, da tyskerne lagde til land ved Langelinie 9. april 1940, men Aarhus mærkede først besættelsen i den daglige kontrol: Militære udrykninger, mørkedisciplinerede vinduesruder og udgangsforbud fra Skanderborgvej. Kommunister blev efterlyst, og politiet jagtede spor i sabotage mod jernbanevogne og krigsmateriel. Rigspolitiets Rejsehold kom tidligt på højtryk, ledet af en politimand hvis navn senere blev knyttet til sagen om panserminer, der eksploderede på havnen.Modstanden tog form i brandattentater og omfattende sabotage, da uniformer til tyskerne brændte i Fredericiagade, og stadionhaller blev ofre for ildspåsættelser. Arrestationer fulgte angivelser fra stikkere, der jagtede dusørpenge, og som i ét af byens kvarterer rakte hænder mod politimesteren for at få én relancering mere på den forsinkede betaling.En række likvideringer og terroraktioner blev paradoksalt nok gennemført med politimænd som medløbere eller som ofre. Familiefaderen under knivskarpe lamper i et hus i Risskov, flere tomme patronhylstre på gulvet. Ruth Philipsen, en ung kvinde der sprang ud fra et gestapovindue på Aarhus Universitet og undslap afhøring. Petergruppens mørkemænd, der bankede på soveværelsesdøre og afbrød familieidyl med skud og skældsord.Den 29. august 1943, da den danske regering gik af, svandt illusionen om et samarbejde. Hårdere straffe for sabotage blev vedtaget, og tysk sikkerhedspoliti overtog opgaven med at opspore modstand. Politiets dilemma voksede: Hvordan bevare ro og orden i en befolkning, hvis tillid langsomt eroderede under tvang og alligevel undgå en total tysk styring? Bag aflytningerne og de fornemmeste statsvæsener lå ønsket om at bevare et stykke selvstændighed.Begravelsen af sabotøren Willy Schmidt talte 45.000 aarhusianere på kirkegården i Viby. En modig tale ved graven, holdt af en ung kvinde, var et sjældent åbent opråb mod besættelsesmagtens brutalitet. Dagen efter bragte aviserne billedet af hvide kister mod en skov af træer.Den 4. juli 1944 sprang en tysk ammunitionslægter på havnen i luften. Skjult bag udråb om sabotage lå en ulykke et anlægsfejlmonteret parti panserminer, som tyskerne selv havde modtaget. I arkiverne har historikeren fundet den tyske rapport, der afslører erkendelsen af egen skyld. Alligevel blev byens befolkning slået i hartkorn med sabotagegrupper.For både byens borgere og de besættende styrkers embedsmænd blev Aarhus en brik i det større politiske spil. Hospitalsregistrering af blodtyper, rationeringsmærker udleveret på skolerne, udstationering af soldater i gymnastiksale og kantiner i latinskolen alt sammen tegn på en by, der blev frataget sin normale rytme.I dag holder Spor- og Møllevangs kvarterer fredelige jubilæumsfester, og den bankbog, der i 1941 blev gemt i en skulle-gemmes kasse, gemmer stadig historiens kontraster: En nyfødt i kirkeklokkers fjærde slag og en befolkning, hvis hverdag kom til at handle om rationer, registrering og skridt talt i fodtrin hen over brostenene mod en ukendt fremtid. Besættelsesmuseets nye studie genopdager ikke bare begivenheder; det folder dem ud i detaljer, som i mørket viste vejen til Aarhus’ frihed og formede byens ansigt i årene, der kom.
Aarhusianer nr. 100.000 født med borgmesterbesøg samtidig kaster ny bog lys over byens mørke besættelsestid. Da Trøjborg Hospital den 17. august 1941 hørte tilføjelsen “nr. 100.000” på den årlige optælling af Aarhus-borgere, ringede alarmen på rådhuset. Samme dag besøgte borgmester H. P. Christensen det nyfødte barn og dets forældre med byens traditionelle gave en bankbog på 500 kr. som et symbol på Aarhus’ vækst trods krigens trængsler. Forældrene takkede ved at opkalde sønnen Hans Peder efter borgmesteren, og jubilæet faldt sammen med fejringen af byens 500-års købstadsjubilæum og indvielsen af det nye rådhus.Året 1941 bød ellers på dramatisk hverdagsliv: Bilkørsel blev rationeret, alle borgere fik blodtype bestemt, og nøglevarer som sukker, gas og elektricitet blev mærkbart begrænset. Samtidig forberedte myndighederne sig på mørklægning og udgangsforbud, og en kombination af frygt og forsigtighed prægede dagligdagen.Ny bog om Aarhus under besættelsenMens aarhusianere fejrede nr. 100.000, lå byen i de følgende år under en mørk skygge. I sin bog Besat og befriet Aarhus 19401945 samler historikeren Søren Tange Rasmussen hidtil ukendte kildestykker fra lokale arrestprotokoller og tyske arkiver. Resultatet er en samlet fremstilling af sabotage, likvideringer og terror, der ramte Aarhus langt hårdere, end tidligere fremstillinger har givet indtryk af.Bogen indleder med en gennemgang af politiets rolle under besættelsen. Opgaven med at håndhæve mørklægning og udgangsforbud faldt på Aarhus Politi, som fulgte ordregivning fra København også når det gjaldt at jage kommunister. Mange betjente samarbejdede, men nogle fratrådte og gik over til modstandsbevægelsen, hvor de senere deltog i sabotageaktioner eller likvideringer.Petergruppens terror voksede fra 1944 og nåede også Aarhus. Redaktøren af Aarhuus Stiftstidende, Børge Schmidt, blev skudt i sit soveværelse, og hans hustru oplevede overfald og skældsord, inden gerningsmændene forsvandt. I Risskov-hjemmet hos familiefaren Børge Qutzes blev der samlet tolv tomme patronhylstre, efter at terrorister havde gennemtæret natten for at finde offeret.Søren Tange Rasmussen gengiver desuden historien om Grethe Bartram fra Klostergade, der som ung angav to sabotagefolk i 1942 for at få en dusør en episode, der blot er nævnt i korte glimt i andre værker. Ligeledes beskrives flugten fra Gestapo under afhøring: Ruth Philipsen sprang ud fra en altan på universitetets kollegier og overlevede med hjælp fra SOE-agenter.Sabotagen mod byens havn og tyske installationer intensiveredes, efter at tyskerne overtog adskillige skoler til indkvartering. Den 4. juli 1944 udløste en tysk ammunitionslægter en eksplosion, der dræbte 40 mennesker og kunne have ødelagt store dele af centrum. Tyskerne pegede finger ad “kommunistisk sabotage”, men dokumenter i tyske arkiver viser, at ulykken skyldtes uforsigtig håndtering af 2.500 panserminer.Rationering, undertrykkelse og modstandUd over politi- og sabotagehistorier formidler bogen dagliglivets forandringer: rationeringskort blev udleveret på skoler, sukkerkvotaen var 2,5 kg pr. måned, og bilen måtte kun køre med dispensation. Særligt slår forfatteren fast, at den danske regering og politiet balancerede på en knivsæg mellem at opretholde orden for at bevare et vist selvstyre og samtidig udøve undertrykkelse mod egne borgere, når tyskerne krævede det.Besat og befriet Aarhus 19401945 tegner et nuanceret billede af Aarhus i krigstid fra borgmesterbesøg ved den 100.000. fødte til de mørkeste kapitler om sabotage, likvideringer og dagligliv i besættelsens skygge. Bogen kan købes på Besættelsesmuseet og hos større boghandlere.