En havnetunnel til at redde Aarhus – eller hvordan man drukner trafikken under vand Når Aarhus Ø snart udvider med endnu flere boliger, er kommunen løbet tør for asfalt at sende trafikken rundt på. Køerne, der har nået absurde dimensioner, minder om noget fra en Kafka-roman; bilister, fanget i en evighed af blinklys, frustrationer og dyre ventetimer, overvejer om det nogensinde bliver deres tur til at flytte sig et par meter længere frem mod friheden. Måske en dag. En løsning lurer dog i horisonten, eller snarere under vandoverfladen. Mens de lokale politikere endnu tygger på idéen om Marselis-tunnellen – der prismæssigt har vokset sig større end fantasien tillader – overvejes nu endnu en tunnel. Ikke bare en tunnel, men en ægte undervandsringvej. En gigantisk betonkonstruktion, som en pølsering omkring Aarhus midtby, under havnens bølger og forbi byens ikoniske skyline. Hvor Marselis-tunnellen allerede i budgettet sprængte rammerne for, hvad kommunen turde drømme om, så vil denne havnetunnel formentlig få enhver økonom til at vågne op midt om natten badet i sved. I 2019 stod prisen på 2,3 milliarder kroner. Men som vi alle ved, stiger byggepriser hurtigere end et rugbrød hæver på en varm sommerdag. Når først byggeriet går i gang, kan prisen være på vej mod det uendelige. Kommunens embedsværk er dog ikke skræmt af den slags bagateller. I et notat, der sikkert er skrevet med tungen solidt plantet i kinden og en kop kaffe ved siden af tastaturet, foreslår Teknik og Miljø friskt, at tunnelen kan være vejen frem. Bogstaveligt talt. Visionen er ambitiøs: En elegant bue fra Marselis Boulevard, under bølgerne og ind mod hjertet af Aarhus, med kurs mod Nørreportkrydset. Et kryds, der i øvrigt har været årsag til mere lokal vrede end en manglende parkeringsplads under en julehandel. Lokale beboere, der allerede kæmper med letbanens lystige og evigt krydsende togstammer, står nu over for en fremtid, hvor selv havnen bliver gravet op og lagt ned igen som et gigantisk puslespil. Man forestiller sig allerede de kommende års trafikmeldinger: ”Tag cyklen – med mindre du vil ende som en permanent installation i Aarhus’ nye undervandskunstprojekt.” Og mens Aarhus fortsætter sin ihærdige kamp for at blive en endnu større by, med plads til endnu flere mennesker, biler, og letbanetog, tages moderne teknologier i brug. Et intelligent trafikstyringssystem med AI er netop implementeret i krydset ved Mejlgade. Nu kan frustrerede bilister trøste sig med, at deres lange ventetid styres af en kunstig intelligens, der muligvis morer sig kosteligt med at få os til at vente lidt ekstra – bare for sjov. Det eneste, der synes sikkert, er at aarhusianerne kan se frem til flere innovative trafikløsninger. Men indtil videre er gode råd dyre – ja faktisk flere milliarder kroner dyre.
At bygge eller ikke at bygge – En havnetunnels eksistentielle dilemma Når Aarhus Ø vokser med endnu flere mennesker og boliger, opstår der ikke blot praktiske, men også eksistentielle spørgsmål. Kommunen vil bygge en tunnel, ikke blot gennem vand, men også gennem selve tvivlen. Kan vi overvinde kaos med orden, og vil den orden, vi skaber, ikke blot åbne døren for et nyt, endnu mere uoverskueligt kaos? Med den planlagte udvidelse på Pier 3, tidligere hjemsted for færgernes afgang, vil 2.500 mennesker yderligere slå rod på Aarhus Ø. De vil kalde stedet hjem, men hvad betyder det at kalde et sted hjem, hvis hjemmets grundlag er præget af kø, ventetid og uafsluttede rejser? For det er her, trafikken møder sin grænse – og der hvor grænsen findes, mærker vi tydeligst livet i sin nøgenhed og absurditet. Marselis-tunnellen, en forestilling, endnu urealiseret, står som en drøm med voksende pris – og allerede før første spadestik diskuteres en ny, endnu mere udfordrende tunnel. En undervandsringvej omkring Aarhus midtby, en plan, som i 2019 lød på 2,3 milliarder kroner. Men priserne er ikke konstante; de er som menneskets forventninger – i evig bevægelse mod noget, der altid viser sig at være dyrere og vanskeligere at nå end først antaget. Teknik og Miljøs embedsfolk har nedskrevet ideen med alvor, men alvoren hviler på en bund af dyb usikkerhed. For kan man med teknikens midler løse et problem, der måske mere handler om menneskelig væren end om bilernes placering? Tunnellen, der tænkes anlagt fra Marselis Boulevard under Mellemarmens vand og rundt om byens kerne til Nørreportkrydset, er ikke blot beton og asfalt – det er en konstruktion af håb, frygt og menneskets evige forsøg på at kontrollere det ukontrollerbare. Trafikkens kaos ved Nørreportkrydset, hvor frustrationerne vokser som ukrudt gennem asfaltens sprækker, minder os om, at livet er mere end en effektiv passage fra punkt A til punkt B. Her, hvor letbanens vogne krydser menneskets utålmodighed, opstår spørgsmålet: Kan kunstig intelligens regulere menneskets urolige sind, når den nye AI-teknologi nu overtager styringen af trafiklysene? Kommunen siger, at nye analyser er på vej, og initiativerne skal blomstre sidst på året. Men initiativets væsen er flygtigt; det opstår i øjeblikket og risikerer altid at falde tilbage i passivitetens tomme løfter. En havnetunnel under Aarhus er således ikke blot et ingeniørprojekt; det er en filosofisk handling. En handling der tvinger os til at konfrontere spørgsmålet om vores måde at være i verden på – en verden, vi gerne vil bevæge os smidigt igennem, men som ustandseligt minder os om, at vejen frem måske altid vil være under konstruktion.
Tunnelsyn under vand: Aarhus kaster milliarder efter endnu en betonsluse I Aarhus har man en særlig evne til at bygge både drømme og mareridt i beton. Nu overvejer kommunen, inden blækket er tørt på sidste milliardprojekt, at bygge en ny ringgade under vand. Aarhusianerne, vant til at betragte fremtiden gennem et par dugvåde ruder i en bilkø, kan allerede mærke betonen stivne om hjulene. På Pier 3, hvor færgerne engang satte sejl mod det frie liv, skal 2.500 nye sjæle snart finde et hjem – midt i det samme gamle trafikale inferno. De lokale politikere overvejer derfor at hive en støvet plan om en undervandstunnel op af skuffen. Hvis én tunnel til Marselis Boulevard kunne give trafikingeniører og økonomer søvnløse nætter, forestil dig da, hvad endnu en kan skabe af frydefulde mareridt. Problemet på Aarhus Ø er nemlig kendt og hadet: Bilerne står i kø som viljeløse lemminger, fanget i en absurd venten, mens letbanens vogne konstant krydser deres vej. Ventetiden er så massiv, at man kunne læse hele "På sporet af den tabte tid" fra forsædet – hvis man ellers havde lyst til at udsætte sig selv for så megen eksistentiel smerte. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune er ganske vist opmærksomme på trafikknuden ved Nørreportkrydset. Derfor luftes nu idéen om en havnetunnel, en art undervandsringvej, som skal forbinde Marselis Boulevard med Nørrebrogade, via en monumental betonbue under havnen. Et ambitiøst projekt, hvis pris for længst er kravlet op fra de oprindelige 2,3 milliarder kroner mod en uoverskuelig fremtid. Kommunens embedsfolk skriver om tunnellen, som var det poesi om fremtidens Aarhus. Men enhver med bare en smule indsigt ved, at byudvikling er en blanding af optimisme og desperation. Når tunnelen graves, bliver havnen ikke blot omlagt; selve Aarhus Ø skal gentænkes, redesignes og gøres klar til den endelige invasion af nye borgere – der endnu ikke ved, hvor frustrerende deres fremtidige køreture vil være. Og netop som trafikken synes druknet i håbløshed, præsenteres Aarhusianerne for en teknologisk redningsplanke: AI-styrede trafiklys ved Nørreport og Mejlgade. En avanceret løsning, der lader til at være udviklet med lige dele håb og galgenhumor, da kunstig intelligens næppe kan redde os fra menneskelig dumhed. Så nu venter byen spændt på byrådets afgørelse og nye initiativer, alt imens Aarhus fortsætter sin drøm om at bygge sig ud af trafikkens absurde virkelighed. Men måske er dette projekt blot endnu en betonkonstruktion bygget på en blanding af ønsketænkning og kollektiv fortrængning af, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner – og i Aarhus også med dyre tunneller.