Mørk nat i Jægergårdsgade: Tre mænd fængslet for aftalt drab.Afsted går natten på de stille gader, hvor gadelygterne blinker deres sløve, gule trøst over brostenene i Aarhus. I weekenden blev mørket brudt af et hændelsesforløb, som ingen rigtigt forstår endnu kun at udfaldet var fatalt. En 37-årig mand mistede livet under omstændigheder, der får selv de mest hærdede sjæle til at klø sig i håret og spørge: Hvorfor?Politiet i Østjylland har søndag fængslet tre mænd: henholdsvis 31, 35 og 44 år. Sigtelsen er tung som regnvådt tæppe de anklages for at have aftalt samt udført drabet, sammen. Dette skete nætterne omkring værestedet i Jægergårdsgade, hvor socialt udsatte i byen ellers finder fællesskab, snørklede historier, måske en kop kaffe og et par hjemløsestrikoter.Grundlovsforhøret søndag sendte de tre sigtede bag tremmer for fire uger, mens efterforskerne fortsat famler efter motivet. Drabet har sendt chokbølger gennem miljøet af hjemløse og socialt udsatte. På de sociale medier og ikke mindst på Facebook-siden Hjemløs i Århus deles sorgen. Her skriver én: “Det er en ubærlig tragedie, der rammer os alle dybt.” Som ringe i alt for sort brønd breder tabet sig blandt folk, der i forvejen står på kanten.Politiets tavshed har givet plads til hvisken, gisninger og hjerteløse rygter. Hvad foregik der og hvorfor? Er der noget, vi burde have set? I natten, hvor én mistede livet, må disse spørgsmål finde sig til rette under dynen af politiarbejde og savn.I mellemtiden bæres sorgen og chokerede blikke rundt mellem gadehjørner og væresteder. For i Aarhus er der ikke noget, der bare sker for én; det sker for alle.
Et Liv i Mørke: Tre Sigtes for Aftalt Drab i Aarhus.Natten lister sig frem med sin kulsorte kåbe, tyst og tung, da en skæbne forsegles i nærheden af de ujævne brosten på Jægergårdsgade. Et menneske er væk. Tre andre mennesker alle mænd, de udpeges nu som ansvarlige for det, der kun kan beskrives som en tragisk underminering af tilliden mellem mennesker. Den 37-årige, hvis liv blev taget, gav navn og ansigt til et miljø, hvor skrøbelighed mødes af forståelse, og hvor udsathed samlinger sig om de dele, der er tilbage af livet.I hjemløsemiljøet runger tavsheden en tavshed, som kun kendes af dem, der lever på kanten af samfundets nødvendigheder. På digitale opslagstavler ruller sorgen uanfægtet videre. Ordene er simple, men vægten af deres betydning er tung: En ubærlig tragedie, der rammer os alle dybt. Man søger lindring i fællesskabet, men må samtidig erkende, at intet kollektiv er stærkt nok til at udholde meningsløsheden ved at miste.Politiets faste greb om sager, som denne, kan føles kliniske i kontrast til følelsens vildskab. Grundlovsforhøret bringer tre mænd henholdsvis 31, 35 og 44 år ind i retssalens kolde klarhed. Her konfronteres de med sigtelsen: Sammen skal de have aftalt og udført drabet på den 37-årige, hvis nærværelse nu kun hænger som et ekko i gangene omkring værestedets døre. Retten vælger varetægtsfængsling i fire uger. Fire uger. Som om tiden kan holde orden i det moralske kaos.Imens pytter spørgsmålene sig i dagens grålysning: Hvilke omstændigheder førte til det højeste brud på menneskets tillid? Hvorfor gik et liv tabt i nattens favn? Svarene udfolder sig endnu ikke de forbliver indsvøbt i tavshed og venten. Menneskets skyld og uskyld vejes, men den virkelige vægt mærkes hos dem, der stod tilbage. Nogle søger forklaringer, andre kun trøst.Når et menneske rykkes væk med voldens kutter, skyldes det ofte ikke blot én mislyd i tilværelsen; det er et samspil, en indvævethed, hvor individet bærer samfundets ar på kroppen. Måske er tragedien ikke kun det, der er sket, men det vilkår, at det overhovedet kunne ske! I dét ligger en uafvendelighed, som kræver mere end forklaringer den kalder på eftertanke, måske endda posering foran egne spejlbilleder af ansvar, skyld og medmenneskelighed.Aarhus vågner op til en ny morgen, forandret med et sår, som nok aldrig heler helt, men som må opfattes, forstås og rummes. Måske er det netop i denne gensidige bæring, at byen kan håbe på at komme igennem mørket.
Sigtet for aftalt drab: Nu er tre buret inde.Aarhus vågner op til skælvende uvirkelighed. Natten har lagt en sort og tung dyne over Jægergårdsgade, hvor lyset fra gadelygterne flakkede over endnu et navn tilføjet den utrættelige bys dystre regnskab.En mand 37 år gammel, hverken mere eller mindre end et menneskeliv er borte. Tre andre, henholdsvis 31, 35 og 44, står nu hver især alene bag tremmer. Ikke dømt, ikke fri, men i den besynderlige ventetid, hvor tiden nærmest står stille, og hvor alt motiv, hændelse, skyld murer sig inde i tavshedens rum.Det skete natten til søndag, ikke langt fra værestedet, hvor byens overskud typisk vejer lettere end dagens aviser, hjemmehørende dér hvor byens puls ofte overdøves af tomhed. Værestedet på Jægergårdsgade, et åndehul for samfundets skæve eksistenser, blev i stedet scene for en tragedie, det ingen ønskede at blive statist i.Alle tre mænd blev søndag fremstillet i grundlovsforhør en gammel ceremoni i moderne klæder, hvor sandhed, forestilling og forestillingens sandhed kæmper om retten til at blive hørt. De blev varetægtsfængslet i fire uger; ingen dom, intet endeligt, kun samfundets pauseknap trykket hårdt i bund.Uden for retslokalet, uden for systemets omsorg, sitrer sorgen. Den bølger gennem commentarfeltet på 'Hjemløs i Århus', hvor nogen måske kendte den døde, måske bare kendte ensomheden på gaden. “Det er en ubærlig tragedie, der rammer os alle dybt,” står der skrevet. Og dér, et splitsekund senere, bliver tragedien næsten deres egen.Årsagen til drabet ligger stadig hen i nattens mange skygger. Rygter, gætterier og forudfattede meninger svømmer tit hurtigere end efterforskningens fakta. Politiet taler om ’et sammen aftalt drab’ et ordvalg der rammer som isnende kulde. Hvad samler tre sådanne mænd på den måde, i et øjeblik der splitter ikke bare offerets liv, men helheden?Måske får vi først svar, når retsmødets træghed har fortyndet chokket. Måske får vi aldrig svaret. Aarhus går videre, og på Jægergårdsgade fortsætter de hjemløse deres søvn, deres overlevelse, i den by, hvor alt også tragedien til sidst bliver hverdag for nogen.Men i nat var det ikke hverdag, i nat gik mennesker tabt.