Bussernes dans gennem Aarhus får nyt tempo nu kører de næsten, før du har blinket.Det er hverdag. Himlen er lav og blålig, og en flok trætte sneakers tripper på fortovet ved rutebilstationen. I horisonten snor turkisblå 3A sig som en urban slange gennem byens summen, og også 4A’s røde, blanke mave slår sin egen rytme gemt bag støj og gader.Snart bliver hele denne busballet en smule hurtigere. Midttrafik har i dag så stolt som en helt ny tandbørste meddelt, at de aarhusianske bybusser 3A og 4A får flere afgange. Fra tidlig morgen, hvor havenisserne gnider søvnen ud af øjnene, til de eftermiddagsstimer hvor børnene taber skoletasken og politiske kæpheste galoperer henover Vesterbro Torv, vil busserne nu køre næsten i stafet hvert sjette minut.Hver sjette minut og det hele går i ringMan kunne næsten bilde sig selv ind, at der næppe er tid til at færdiggøre en halv banan, før næste bus dukker op. For pendlerne på linje 3A, dem der suser fra Aarhus Ø til Tilst (oh, Tilst, evige mosaik af parkeringspladser og parcelhuse), vil der være seks ekstra busser dagligt i myldretidsstunden. Klokken 7 til 8 der, hvor kaffekopperne rasler og far glemmer sin cykelhjelm samt klokken 14 til 16 med børnenes eftermiddagstræthed og indkøbsposekaos. Busserne tættest på hinanden vil være hvert sjette-ottende minut. Måske kan man nå at sige “undskyld, men sidder De på min handske?” og så er buschaufføren allerede klar til næste sving.For 4A, som suser fra Brabrands grønne bakker til Viby, kommer otte ekstra afgange så der nu til tider er ti busser i timen! Én bus, to busser, tre busser og så videre, til tællesystemet begynder at ligne et lignende danskkundskab, og byens busventende befolkning knapt når at fryse ørerne.Bussen, der blev en invitationIfølge Teknik og Miljøs rådmand, udtalt i den højtidelige (og dog lidt pragmatiske) pressemeddelelse, er dette blot endnu et træk på byens kollektive symfoni. “Hvis den kollektive trafik skal være troværdig,” lyder det, “så skal det være nemt og enkelt at vælge den til.” Et løfte om elbusser, busbaner og effektivitet, der føles som et nik fra en gammel bekendt i regnvejret nogen arbejder på sagen, nogen tror på byens forbedring, og mon ikke nogen også har buskort i pungen.Og hvad betyder det så for dig, derude blandt cykelstier og zebrastriber? Jo, du vil sandsynligvis kunne stå lidt kortere tid, sludre lidt mindre med bænke-naboskabet, måske endda lade paraplyen blive hjemme en torsdag morgen, for næste bus er lige om hjørnet. Måske har du endda tid til at blinke to gange, før endnu en dør går op, og du inviteres indenfor i kollektive Aarhus, hvor alle slags livspassagerer ruller videre til næste stop.
Afgang mod fælles fremtid: Bybussernes pulsslag bliver hurtigere.I det urbane kredsløb, hvor dagene strømmer som passagerer gennem tidens let skælvende forstue, er det kollektivets rytme, der nu sættes i bevægelse med ny kraft. Midttrafik har netop kastet en besked ud til byens borgere en tilsigelse om, at Aarhus’ linjer 3A og 4A snart vil slå deres laugsmark mere hyppigt. Den spirende morgen og den gryende eftermiddag får flere busafgange tilføjet, som for at understrege, at samværet ikke længere skal dikteres af ventetid, men af muligheden for at bevæge sig, når behovet kalder.Mellem Ø og Tilst vil 3A fra nu af glide af sted seks gange mere om dagen, især når byens hjerte banker hurtigst; mellem klokken syv og otte i morgengryet samt fyrretyve minutter midt under hverdagens senere trækning, mellem klokken fjorten og seksten. Her løftes hyppigheden, så busserne ikke blot ankommer, men manifesterer sig med regelmæssighed, der grænser op til det naturlige. Ikke længere venten, men en nærmest organisk puls: otte afgange i timen, et interval hvor hver sjettedel af tiden byder på mulighed for passage.Ligeledes med linje 4A, der lægger sine bånd ud mellem Brabrand og Viby og lover nu ti daglige berøringer i timen i de livligste perioder. Hvad er seks minutter, spørges der måske? For det menneske, hvis dag udmåles i adspredte minutter under regnfulde læskærme, er seks minutter ikke blot en stump tid, men en åbning, en lettelse i den trættende ventens evighed.Bag denne forøgelse af byens understrømme anes også den moralske gestus: Hvis vi, som borgere, skal opfordres til at vælge den fælles vogn frem for den private, må dette valg ikke hæmmes af utilstrækkelighed. Der lægges i ord og vaner en implicit appel om at overskride den vante komfort for fællesskabets skyld men fordringen er kun retfærdig, hvis den ledsages af lempelse. Det netop, hvad disse ekstra afgange tilbyder: en væven, hvor den enkelte ikke blot inkorporeres i maskineriets nødvendighed, men lejlighedsvis løftes ud over den, ind i en lettet mulighed for møde, for samvær, for samlivet i bevægelse.Samtidig vibrerer her et mere stille løfte om fremtiden, bevæbnet med elbusser, udvidede busbaner og en uafbrudt udbygning af netværket ikke som mekanisk progression, men som refleks af en omsorg: Byens veje skal bære, ikke blot transportere; køreplanen skal rumme, ikke blot indramme.Kollektiv trafik er i sig selv hverken målet eller midlet, men en spejling af de forbindelser, vi ønsker at skabe imellem os og af de bånd, vi vælger at styrke. Med hver sjette minut åbnes der endnu et lille vindue mod hinanden. Det er ikke blot busser, der afgår det er byen selv, der ruller videre, tættere sammen i tid og rum.
Aarhus på hjul: Flere afgange skal sætte tempoet i byens puls.Hvis man lægger øret til asfalten i Aarhus, kan man høre den: summen af forventning, rytmen af døre der åbnes og lukkes, livets små pauser mellem to stoppesteder. Nu får byens buspendlere lov at krydre den sitrende hverdagstravlhed med lidt mere frihed og lidt færre minutters venten. Bybusserne 3A og 4A skruer op for tempoet og indfører flere afgange i myldretiden, varsler Midttrafik i en dugfrisk meddelelse.GPS’erne vil glide over ruten fra Aarhus Ø til Tilst og fra Brabrand til Viby oftere end nogensinde. Linje 3A skyder seks ekstra afgange ind i hverdagens store ind- og udrulning mellem kl. 7 og 8 samt fra 14 til 16. Det er ikke længere forestillingen om at vente det er illusionen om spontanitet, hvor bussen næsten venter på dig, ikke omvendt. En bus hvert sjette til ottende minut lyder måske banalt, indtil man står der i regn og træthed og tæller sekunder til frihed på hjul.For linje 4A, byens længselsfulde bånd mellem Brabrand og Viby, betyder de otte nye afgange, at rattet drejes af sted hvert sjette minut i de travle timer. I alt ti afgange pr. time i myldretidens og kalenderens pres. Spørg blot de rejsende: Hver sjette minut kan være forskellen på overbærenhed og desperation.Det er ikke kun et spørgsmål om praktik og tidsskemaer. Det er et udspil, et nik til drømmen om, at vores samfung kan forfines og forløses ved at sætte strøm til byens puls i enhver forstand. Bussernes opgraderede hyppighed er ikke bare en operationel nyhed: det er forsikringen om, at byens infrastruktur langsomt slider i lænkerne fra fortiden og peger fremad med klare melding: Det skal være nemt og enkelt at vælge fællesskabets transport, ikke blot privatbilens ensomhed.Citatet fra Teknik og Miljøs rådmand svæver gennem pressearkene: Hvis den kollektive trafik skal være et troværdigt alternativ til andre transportformer, så skal det være nemt og enkelt at vælge den til... Hver sjette minut flettes stål, asfalt og drøm sammen. Planer om elbusser, busbaner, og et udbygget net, væver en vision for fremtiden, hvor morgener og eftermiddage måske løfter sig lidt lettere. Aarhus banker, ruller, venter knap så lang tid længere. Nu får byen flere rytmer i hjulsporet og måske, bare måske, også lidt mere poesi i rejsetiden.