Marselis-tunnel på vej: Milliardprojekt under Aarhus er blevet vedtaget Det begynder som alle de andre historier om Aarhus. Med en by, der summer af cykler, containerkraner og den slags biler, der aldrig rigtig kan finde vej ud af byen. Men nu sker der noget, som selv de mest vantro politikere kun havde forestillet sig i dyre ingeniørdrømme: Folketinget har givet grønt lys til et byggeprojekt så stort, at kun fremtiden for alvor kan forestille sig slutresultatet. Inde på Borgen blev der stemt og nikket alvorligt, og nu er det afgjort: Der skal graves, så jorden sprøjter. En vejtunnel under Marselis Boulevard. Ikke bare et hul i jorden, men en underjordisk motorvej, der engang i 2035 skal slynge lastbiler og containerbude fra Aarhus Havn og direkte ud på motorvejsnettet. Sådan, udenom byens kaffebarer og flanerende fodgængere. Aarhus Havn, det store blå maskineri, er Danmarks største containerhavn. Hver dag fragter den varer ud i verden, ind til landet og, ikke mindst, lige ind i hjertet af byen – med dertilhørende larm og trafikpropper. Men nu skal de tunge biler flyttes væk fra gaderne og ned under asfalten. "Mindre trafik, mindre støj, flere byrum, aarhusianerne kan gøre til deres eget," lover transportministeren, der med sikker stemme har underskrevet pressemeddelelsen, så ingen er i tvivl: Nu sker det. Projektet er ikke kun en tunnel. Nej, overskudsjorden – alt det, der bliver tilovers, når man først har gravet sig gennem Marselis – skal ikke bare smides væk. Den skal bruges til at bygge en støjvold ved Stavtrup. Altså, én lang bakke lavet af ægte tunneljord. Noget for noget, som de siger. Byggeriet starter først i 2028. Så kan aarhusianerne nå at vænne sig til tanken og måske købe sig en ekstra kop kaffe, før gravemaskinerne ruller ind. For prisen er også til at tage og føle på – eller næsten ikke. For i efteråret var estimatet 4,15 milliarder kroner. Det er halvanden milliard mere end i 2021. Ting stiger jo, men her stiger de altså hurtigt. Om tunnellen åbner på klokkeslættet i 2035, det må tiden vise. Men én ting er sikker: Aarhus får en underjordisk motorvej, og måske – bare måske – får byen mere ro på overfladen, mens eventyret fortsætter nede under.
Tunnel under Marselis: En fortælling om passage, fremtid og byens rum Det moderne samfund former sig selv gennem sine forbindelser. Veje, broer, tunneler – ikke blot som tekniske anlæg, men som udtryk for vores forestillinger om sammenhæng og fremdrift. Nu har Folketinget givet sit samtykke til endnu en af disse forbindelser: En vejtunnel, som med sin usynlige linje skal forbinde Aarhus Havn og motorvejsnettet. Det meddeler Transportministeriet i en pressemeddelelse. Beslutningen, der forankrer sig i en fremtidig horisont, rækker ud over nutidens landskab. Byggeriet begynder i 2028, men allerede nu sætter forventningerne sig i byen som små vibrationer. Tunnelen, der ventes at stå færdig i 2035, er ikke blot en fysisk underføring af trafik. Den er et løfte om stilhed ovenpå – om at lede larmen væk fra gaderne, så byens rum kan tilegnes menneskene. Aarhus Havn, dette nav i Danmarks handelsliv, sender dagligt et utal af vogntog gennem byen. Men den kommende tunnel skal nu føre strømmen af gods under overfladen. Byens overrum, hvor støj og køretøjer hidtil har hersket, kan måske igen blive rum for ophold, for tilstedeværelse, for det levede liv. Det store anlægsarbejde rummer også sine biprodukter. Overskudsjorden – et symbolsk restprodukt fra de dybe indgreb – vil blive brugt til at opføre en støjvold ved Stavtrup. Det, der graves væk fra ét sted, bygges op i et andet. Byen former ikke blot sit indre, men også sine grænser. Transportministeren sætter ord på visionen: Trafikken mellem havn og motorvej får en effektiv, skjult rute. Aarhusianerne får mindre trafik gennem deres by, og nye byrum åbner sig. Men i visionen ligger også spørgsmål om pris og prioritet. Lovforslaget taler ikke sit tydelige sprog om økonomien, men et tal har dog fundet vej til offentligheden: 4,15 milliarder kroner. Så meget kostede tunnelen i det seneste estimat – næsten halvanden milliard mere end i 2021. Det er vilkåret, når byen skal forandres: En investering i fremtidens mulighedsrum, men også en påmindelse om, at hver beslutning bærer sin pris og sit ansvar. Tunnelen under Marselis Boulevard bliver således ikke blot et stykke infrastruktur, men et billede på, hvordan vi forestiller os – og former – det fælles rum.
Milliard-tunnel under Marselis: En ny understrøm i Aarhus Danmark. Hvor diskussionen om infrastruktur ikke kun handler om asfalt og cement, men om, hvad vi egentlig vil være. Det er i det lys, man skal forstå Folketingets seneste milliardbeslutning. Der skal nemlig ikke bare graves et hul i jorden – der skal åbnes en portal mellem fortidens trafikpropper og fremtidens, måske mere harmoniske, byrum. Planen er enkel – eller måske netop det modsatte. Et lovforslag er blevet vedtaget, og det betyder, at Aarhus inden længe skal have en tunnel under Marselis Boulevard. Ikke et lille hul, men en ny, underjordisk åre, der forbinder Danmarks største containerhavn med motorvejsnettet. Så kan bilerne og lastbilerne suse, hvor ingen kan se dem. Tunnelen ventes færdig i 2035. Så er der nogenlunde god tid til både at frygte, håbe, regne, og arrangere en farvel-fest for trafikstøjen i midtbyen. Ministeren lover i pressemeddelelsen, at det bliver lettere at være aarhusianer, når larmen forsvinder under byen. På overfladen skal mennesker have byrum og plads. Det lyder smukt. Men der er flere lag i fortællingen. For mens gravemaskinerne får travlt fra 2028, får politikerne lov at diskutere prisen. Det nyeste estimat lyder på 4,15 milliarder kroner. Det er næsten halvanden milliard mere end i 2021, men inflationen er ikke, hvad den har været – og store projekter koster store penge. Jorden, der graves væk, får dog nyt liv i Stavtrup, hvor den bliver til en støjvold. Fra ingenting til noget – måske symbolsk, måske bare praktisk. Måske lidt af begge dele. Det handler i virkeligheden ikke kun om biler. Det handler om, hvem vi vil være, og hvad vi vil med vores byer. Vil vi have dem til os selv? Vil vi være moderne og effektive? Vil vi bare have fred? Måske forsøger vi det hele på én gang – og måske er det netop derfor, vi bygger tunneller. 2035. Det lyder langt væk, men tiden flytter sig hurtigt, når man graver sig fremad.