Nu kommer den gyldne måge til Rønde – og alle skal have en bid af Fremtidsparken Der er noget ved en stor, gul måge på en rød baggrund, der får pulsen til at stige hos både små og store bilister. Og nu kan alle, der farer forbi Rønde på Djurslands mest trafikerede vej, godt begynde at glæde sig. For nu er det endelig bekræftet: McDonalds åbner restaurant midt i Fremtidsparken, hvor det næste store stop for sultne, trætte og måske lidt småstressede bilister er ved at tage form. Hvis du i de seneste uger har trillet forbi området – måske med børn, der allerede kan stave til “Happy Meal” bag i bilen – har du set, hvordan en bygning vokser frem mellem gravemaskiner, elbils-ladere og visioner om noget, der skal blive et mekka for pausehungrende mennesker og nysgerrige erhvervsfolk. Og nu er McDonalds-skiltet kommet op. “Snart kommer McDonalds endnu tættere på,” står der. Ikke så meget udenomssnak. Det er ikke engang et år siden, at rygterne begyndte at svirre. Folk i byen nikkede konspiratorisk til hinanden over køledisken. Kommunen sendte pressemeddelelser ud, der ikke sagde noget, og Norlys – dem med strømmen – sagde heller ikke meget. Men nu – nu siger Mads Jensen fra McDonalds’ presseafdeling, at jo, den er god nok. Der kommer en restaurant, og så er det bare med at vente på åbningsdatoen, som, ifølge byggestøvet, kunne lande engang i efteråret eller vinter. Hvem der skal stå bag disken som franchisetager? Tja, det er endnu uvist. Men huset er næsten færdigt, og man fornemmer, at ketchup og friturefedt allerede hænger i luften. Norlys jubler over det nye samarbejde. For Fremtidsparken er ikke kun burgere og pommes frites. Det er elbils-ladere, en legeplads, regnvandsbassiner, der kan fungere som søer (og sikkert får ænder på besøg), og virksomheder, der ikke vil gå glip af at ligge lige dér, hvor alle kører forbi. Ellen Trolle fra Norlys smiler sikkert hele vejen til el-ladestanderen. “Vi synes, det er fedt,” siger hun. Det må man give hende ret i. Entreprenørerne graver og bygger på livet løs på det 11 hektar store areal, hvor alt engang bare var græs, og nu bliver det stedet, hvor tusindvis af bilister snart kan tanke både strøm, kaffe og kalorier. Planen er, at flere virksomheder skal rykke ind. Men alt tager tid, og Fremtidsparken har allerede været ramt af forsinkelser og bureaukrati. For eksempel den famøse pylon. Norlys ville have en pylon på 18 meter, hvor McDonalds-mågen kunne skære igennem landskabet som et fyrtårn for sultne sjæle. Men Vejdirektoratet satte foden ned: Tolv meter, ikke mere. Danmark har nok ikke brug for flere vartegn, der konkurrerer med Eiffeltårnet. Sådan står det til i Rønde, hvor Fremtidsparken – på trods af små bump på vejen – nu får sit første store trækplaster. Og hvem ved, måske bliver det stedet, hvor folk stopper op, ser på søerne, lader bilen, får pommes frites i håret og for alvor opdager, at fremtiden faktisk er kommet til Djursland.
Fremtidsparkens Paradoks: Når Burgerkæden rykker ind Et stykke uden for Rønde, hvor motortrafikvejens puls holder Djursland forbundet med resten af landet, har landskabet ændret sig. Ikke som følge af geologiske forskydninger, men snarere som følge af menneskets vilje til at omdanne muld til muligheder. Her, hvor tusindvis af bilister dagligt haster forbi, vokser nu en konstruktion frem: En bygning, der varsler et fremtidigt hvilested – ikke kun for krop, men måske også for tanker. For nogen tid siden var det blot rygter, der cirkulerede. Lokale spekulationer, stille nikken og ubekræftede håb. I dag står det klart: En stor burgerkæde etablerer sig i Fremtidsparken. Et skilt, nyligt opstillet, varsler den nært forestående ankomst. Byggeriet er synligt, uundgåeligt. I det tomrum, der tidligere udgjorde ingenting, opstår nu et center for pausetrængende sjæle. Man kan ikke undgå at spørge sig selv, hvad det egentlig betyder – ikke blot for de trætte bilister, men for selve stedet og dets væsen. Taler vi om fremtidens rasteplads, taler vi om mere end mad og friture. I Fremtidsparken anlægges også elbil-ladestandere, en legeplads og regnvandsbassiner, som med tiden får karakter af søer. Her mødes nytte og rekreation, teknologi og natur – og måske opstår her et kortvarigt fællesskab, hvor menneskets forskellige behov finder plads i hinandens nærhed. Men intet er uden forhindringer. Åbningen er endnu ikke datobestemt, og hvem der ender som restaurantens franchisetager er uvist. Processen trækkes ud, og ventetiden på dette fremtidens samlingspunkt strækker sig. Man fristes til at spørge, om forsinkelsen er udtryk for en dybere tøven – et mellemrum, hvor mulighederne skal vejes, hvor hver beslutning får konsekvenser ud i fremtiden. Stridens kerne ligger et sted i højden: En pylon, der skulle række 18 meter op, et symbol for områdets nye identitet, blev stoppet ved 12 meter. Argumentet: Landsskabet tåler ikke mere. Her står vi med et paradoks. Mennesket vil markere sig, efterlade tegn, men naturens og myndighedernes grænser insisterer på mådehold. Spørgsmålet er, hvor balancen findes mellem det synlige og det skjulte, det ønskede og det tilladte. Fremtidsparken skal være mere end blot et stop på vejen. Måske et laboratorium for det moderne fællesskab, hvor individualismen i den ensomme bilist kortvarigt må vige for køens logik, for samtalens tilfældighed ved disken eller ved legepladsen. Men midt i dette storladne, materielle projekt er der også en stille påmindelse om, at selv den mindste pylon, den mindste beslutning, er indlejret i en større sammenhæng. Således skrider byggeriet frem, tøvende og viljefast, mens landskabet langsomt tager form efter de muligheder, vi har forestillet os – og dem, vi endnu ikke har forstået.
Gul måge, grønne marker: McDonalds rykker ind i Fremtidsparken Nogle nyheder sniger sig ind, som en tømmermand søndag morgen: Man ved, det kommer, men det overrasker alligevel, når det er der. Ved Rønde – Djurslands uofficielle rundkørsel for både fremtid, fortid og motortrafik – kan ingen længere overse det, der vokser frem mellem klynger af entreprenørmaskiner og skæve trafikkegler: En McDonalds. Ja, det er sandt. Den gyldne måge har sat sig solidt i Fremtidsparken, og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det nu bekræftet fra kædens presseafdeling. Fremtidsparken. Smag på ordet. Et slags løfte om, at alt det, du mangler på en travl motorvej, nu kan findes lige dér. En burger, lidt strøm til elbilen, en legeplads til de utålmodige børn, to regnvandsbassiner, som måske endda får status af søer, hvis PR-folkene får deres vilje. Det er ikke bare et rast – det er et landskab under forvandling, hvor alle bliver budt indenfor: Sultne bilister, glade børn, fortravlede konsulenter, søgende entreprenører og de sidste dråber olie fra fortidens bilpark. Hvis du har kørt forbi for nylig, har du set det: Bygningen, skiltet, grus og beton. “Snart kommer McDonalds endnu tættere på,” står der – nærmest som en profeti, der endelig opfyldes efter et år i uvishedens skygge. Først nu – hvor murstenene er stablet, og de første frituregryder måske er tændt – tør nogen fra kæden sige det højt: Ja, vi åbner her. Resten er tavshed. Hvornår åbner den? Hvem får magten over fritterne? Ingen ved det, men alt tyder på, at efteråret/vinter bringer både sne og cheeseburgere til Rønde. Norlys smiler. Siger de er glade for samarbejdet – det er de sikkert også. Med elbilerne rullende ind og ladestandere på stribe er Fremtidsparken ikke bare et stop; det er et lille samfund, hvor pause og fremdrift eksisterer side om side. Ellen Trolle, parkens elektriske matriark, kan dårligt skjule begejstringen. “Vi synes, det er fedt,” siger hun, og hvem kan modsige hende? Ikke børnene. Ikke bilisterne. Ikke de lokale, der endelig får et samlingspunkt, der ikke er en rasteplads fra 1987. Bag kulisserne knokler entreprenørerne med at gøre det 11 hektar store område klar. McDonalds er kun begyndelsen; flere virksomheder skal lokkes til – nogen kalder det erhvervspark, andre siger bare, at her bliver der altid kø. Forude venter samarbejder, deals, skænderier om hvem der får det bedste hjørne. Men alt er ikke smurt ind i ketchup og optimisme. Byggeriet er forsinket. Ikke bare lidt, men så meget, at planerne om den store 18 meter høje reklamepylon – med måge, Norlys-logo og potentielle andre navne på stribe – blev mødt af myndighedernes kolde skulder. 12 meter får den lov at blive. Resten må skrives ind i de kommende diskussioner om, hvor meget fremtid, et landskab egentlig kan bære, før det bliver noget helt andet. Her står den så, den nye McDonalds i Fremtidsparken, midt i al sin ufærdighed og forventning. Et monument over det moderne menneskes pausebehov – og en påmindelse om, at fremtiden ikke altid er, hvad man tror. Nogle gange er den bare en Big Mac ved Djurslands mest trafikerede vej.