Kulturkoks i Aarhus: Ulovlige honorarer i kunsten Aarhus Kommune har i mere end ti år ladet tre kunstfaglige råd — Kunstrådet, Musikrådet og Billedkunstrådet — fordele kommunens kunstpuljemidler og belønnet medlemmerne med et honorar for deres tid og ekspertise. Men nu er det slut. En nylig afgørelse fra Aarhus Kommune, foranlediget af en henvendelse fra Ankestyrelsen, fastslår, at honorarudbetalingen er ulovlig. I praksis betyder det, at de hidtidige rådgivere ikke længere kan modtage betaling eller træffe beslutninger om fordelingen af de midler, der skulle styrke byens musik, billeder og scenekunst. Fremover påhviler opgaven kulturrådmand Rabih Azad Ahmad — en rolle, han kalder «frustrerende og uhensigtsmæssig». »Jeg synes, det er forkert og kritisabelt, at der ikke er ligestilling mellem de kommunale og statslige kunstfaglige ekspertiser,« siger han. »Der er en kamp, der skal kæmpes for kunstnerne og kommunerne, og jeg håber inderligt, at der er nogen, der vil tage den kamp op.« Kommunen fik oprindeligt i 2012 grønt lys fra den daværende kulturminister til at lade de kunstfaglige råd arbejde efter armslængdeprincippet: Eksterne eksperter skulle stå for tildelingen af midler uden politisk indblanding. Den ordning har i realiteten givet både legitimitet og faglig tyngde, men nu er hele konstruktionen erklæret ulovlig. Baggrund: - Siden 2012 har de tre råd modtaget honorar og selv disponeret over kunstpuljemidler. - Ankestyrelsen stillede spørgsmål ved denne praksis. - Aarhus Kommune vurderer nu, at honorarudbetalinger strider mod kommunalretlige regler. - Beslutningskompetencen flyttes til kulturrådmanden. Det ryster de kunstfaglige miljøer, der frygter, at beslutninger om støttekroner risikerer at blive mere politisk betingede og mindre fagligt funderede. Samtidig savner man den armslængdeadskillelse, som hidtil har sikret uvildige vurderinger og en bred faglig debat. Rabih Azad Ahmad har derfor rettet henvendelse til kulturminister Jakob Engel Schmidt med ønsket om en lovændring, der giver kommunerne mulighed for fortsat at arbejde med honorarbetalende kunstfaglige råd. I et svar skriver ministeren: »Jeg forstår om nogen jeres ønske om at have kunstfaglige råd til at kvalificere og understøtte kommunens forvaltning af kulturmidler, samtidig med at disse kunstfaglige eksperter modtager en rimelig honorering for deres indsats.« Spørgsmålet er nu, om kommunen, byrådet og Folketinget kan finde fælles fodslag om en model, der både respekterer kommunalretlige principper og anerkender kunstfaglig ekspertise. Tiden er knap: Rabih Azad Ahmad har meddelt, at han stopper i politik efter kommunalvalget til november. Om arven til den næste kulturrådmand bliver en fri kunstpuljeordning eller et rent politisk ansvarsområde, vil for alvor vise sig efter valget.
Kulturkoks i Aarhus: Honorar til kunstfaglige råd strider mod loven. Aarhus Kommune må stoppe udbetalingen af honorarer til medlemmer af tre kunstfaglige råd, efter at en juridisk gennemgang har fastslået, at praksissen er ulovlig. Hidtil har Kunstrådet, Musikrådet og Billedkunstrådet haft kompetencen til selv at fordele kunstpuljemidler under armslængdeprincippet en ordning, der siden 2012 har givet rådsmedlemmerne vederlag for deres tid og ekspertise. Nu er det slut.Baggrunden er en henvendelse fra Ankestyrelsen, som har fået kommunen til at revurdere den tidligere udbetaling. Resultatet af vurderingen er klar: Det er i strid med lovgivningen, at de kunstfaglige råd både modtager honorar og træffer beslutninger om fordelingen af offentlige kulturmidler.Fra næste uddeling vil ansvaret ligge hos kulturrådmanden. Rabih Azad Ahmad overtager dermed den fulde beslutningskompetence og skal nu sikre, at alle tildelinger sker gennem kommunens forvaltning. Overgangen vækker frustration hos ham.”Det opleves som et skridt tilbage,” siger han og peger på manglen på ligestilling mellem kommunale og statslige ordninger for kunstfaglig rådgivning. Han argumenterer for, at uafhængige ekspertråd bør kunne modtage ærlig aflønning på linje med statens institutioner uden at miste deres rolle som uvildige beslutningstagere.I 2012 fik kommunen tilladelse fra den daværende kulturminister til at lade rådene disponere over puljemidlerne. Den tilladelse er nu trukket tilbage, og Aarhus må omstrukturere fordelingen af de i alt flere millioner kroner, som årligt støtter lokale kunstprojekter.Kulturrådmanden har forgæves forsøgt at genåbne dialogen med Kulturministeriet. I et svar til ham skriver ministeren, at man deler ønsket om at inddrage kunstfaglige eksperter og samtidig sikre ”rimelig honorering for deres indsats”. Men konkrete løsningsforslag ligger endnu ikke på bordet.Mange kunstnere og kulturaktører frygter, at bureaukratiseringen af tildelingsprocessen vil svække armslængdeprincippets uvildighed. Hidtil har rådenes faglige ekspertise kunnet oversætte kunstnernes ambitioner til tildelingskriterier uden politisk mellemværende. Fremover vil ansøgningerne blive vurderet i forvaltningen et setup, der ifølge kritikere risikerer at lade politiske dagsordener få mere magt over kulturmidlerne.Lokalpolitisk peger diskussionen frem mod det kommende kommunalvalg. Rabih Azad Ahmad har meddelt, at han ikke genopstiller til byrådet i november, men forsøger i mellemtiden at samle et flertal for at genoplive honorarmodellen. Om det lykkes, bliver et spørgsmål om politisk vilje og tolkning af lovgivningen.Spørgsmålet tilbage til Aarhus’ kulturliv er derfor enkelt: Skal kunstnerne og deres rådgivere fortsat stå uden mulighed for at blive aflønnet, mens beslutningsmagten centraliseres i kommunen? Svaret findes i byrådssalen og muligvis i det kommende møde mellem kommunens repræsentanter og Kulturministeriet.
Kulturkoks i Aarhus Kommune: Ulovlig honorering af kunstfaglige råd. Aarhus Kommune har netop erkendt, at honorering af medlemmerne i de tre kunstfaglige råd Kunstrådet, Musikrådet og Billedkunstrådet strider mod lovgivningen. Afgørelsen følger en henvendelse fra Ankestyrelsen og betyder, at rådenes medlemmer hverken må modtage betaling for deres arbejde eller træffe beslutninger om fordelingen af kunstpuljemidlerne.Siden 2012 har de kunstfaglige råd fungeret efter armslængdeprincippet. Rådene har indstillet og fordelt midler til lokale kunstprojekter på opfordring af daværende kulturminister, og medlemmerne har modtaget honorar som tak for deres tid og ekspertise. Nu er praksissen brudt af en juridisk vurdering i kommunen.Beslutningerne om, hvor de årlige kulturmidler på flere millioner kroner skal placeres, overtages fremover af kulturrådmand Rabih Azad Ahmad. Han kalder det en ærgerlig udvikling, fordi det ifølge ham skaber skævhed mellem kommunal og statslig brug af kunstfaglig ekspertise.”Jeg finder det kritisabelt, at kommuner ikke kan benytte eksterne eksperter på samme måde som staten”, lyder det fra kulturrådmanden, der har henvendt sig til kulturminister Jakob Engel Schmidt for at få genindført muligheden for at honorere de lokale fagudvalg.Ifølge et svar fra ministeren arbejder han på at finde en løsning. I brevet skriver ministeren blandt andet: ”Jeg forstår om nogen jeres ønske om at have kunstfaglige råd til at kvalificere og understøtte kommunens forvaltning af kulturmidler, samtidig med at disse kunstfaglige eksperter modtager en rimelig honorering for deres indsats.”Rabih Azad Ahmad har tidligere meddelt, at han stopper i politik efter kommunalvalget i november. Spørgsmålet om fremtidens fordeling af kunstmidler i Aarhus forelægges nu byrådet, mens kommunens embedsmænd gennemgår mulighederne for at sikre både lovlighed og faglighed.