360 bigballer i brand vejspærring og mistanke om påsat ild ved Nimdrupvej.Tidligt mandag morgen begynder Nimdrupvej nord for Brædstrup at lugte af røg og brændt halm. Luften er tung, stikkende som et uformelt nødblus til naboer og forbipasserende, der måske havde sat næsen op efter en helt almindelig start på ugen. Men sådan blev det ikke.For der, midt på marken, er cirka 360 saftige bigballer, stablet til en bred og høj pyramide, blevet forvandlet til en frådende, knitrende ildstorm.“Allerede klokken 04.09 tikkede anmeldelsen ind,” forklarer en morgenfrisk vagtchef fra politiet, der lyder som om, han godt kunne have taget et par flere timers søvn. “Vi kan ikke finde en naturlig forklaring på, hvorfor de her bigballer pludseligt brænder. Vi tænker umiddelbart, at den er påsat!”Mændene fra brandvæsenet er hurtigt på pletten. De rumsterer med slanger og hjelme og gør, hvad brandmænd nu gør, når halm kalorifrigives i store mængder. To brandbiler og syv mænd, klar til at tage kampen op, men ikke meget at stille op imod en ild, der æder en 50 meter lang, ti meter bred og syv meter høj bunker.“Det brænder godt til,” konstaterer den ansvarlige på stedet. “Opgaven lige nu er at holde vagt og sikre, at ilden ikke breder sig til resten af marken. Hele stakken er opslugt af flammer, og vi lader det brænde indtil videre, mens vi vurderer situationen igen i morgen. Når der er så meget halm, kan man ikke bare smide en spand vand på.”Indtil videre er Nimdrupvej spærret af i begge retninger ikke blot for at holde nysgerrige sjæle på afstand, men også for at undgå, at de får strålevarme fra den brændende stak med hjem i bagagerummet. Forventningen er, at vejen først åbner igen tirsdag.“Hvis nogen har set eller hørt noget, vil vi virkelig gerne have et opkald,” tilføjer vagtchefen et lille suk slipper igennem, som om han kender landsbyens tendens til at spotte alt fra løsgående køer til unger på afveje, men sjældent ukendte brandstiftere.Bigballerne ligger og gløder monumenter over en nat, hvor marken måtte give slip på sit tyste mørke og i stedet lyse nabolaget op i ild og aske. Hvem, der vil sigte en antændt finger mod mark og halm, vides endnu ikke. Men nogen ved (forhåbentligt) noget.Telefonen er stadig åben på 114. Om nogen så noget? Om natten var lang? Mandagen blev i hvert fald ikke kedelig på Nimdrupvej.
En brand, der ikke lader sig tæmme: Nimdrupvej under ildens tegn.I nattens tidlige, knugende mørke, hvor daggryet endnu venter bag horisonten, bryder lynets broder, ilden, ud fra døsighedens favntag. Et syn, så voldsomt, så altomsluttende, rejser sig op over Nimdrupvejs marker nær Brædstrup. En stak af 360 bigballer, arrigt sammensluttede i pyramidal formation, står nu som et flammende monument på grænsen mellem det menneskesatte og naturens vildskab.Når flammerne slikker natten, og knitrende gnister blander sig med lugten af forkullet halm, opstår spørgsmålet om skyld. Politiet, i deres søgen efter orden og mening, anfører, at intet tyder på en tilfældets lunefuldhed her. En fremmed hånd, måske, har ledt tændstikken. Således kaster mistanken sin skygge over landskabet. Oplyste omstændigheder er endnu svøbt i tavshed; alligevel efterspørges vidnets stemme og det lyttende øre. Enhver, der har set eller hørt det, der vender nøglen til gådens port, opfordres til at træde frem fra anonymitetens skjul.Brandfolkene, samfundets tålmodige forvaltere af grænsen mellem ro og vildskab, indfinder sig hurtigt ti minutter efter alarmeringen forsøger syv mænd, flankeret af to røde biler, at stille sig mellem ilden og det, der kunne blive næste offers skæbne. Men denne brand lader sig ikke umiddelbart tæmme. Hele halmpyramidens omfang, udstrakt over 50 meter i længde, ti meter i bredde og en højde på op til syv meter, bringer dem på prøver, som ikke alene kan overvindes af blændværk af vand.Stanken af brændt land hænger tungt i luften; nimdrupvej skyder gennem asken, men dens færden er nu afbrudt. Vejens strækning, lukket i begge retninger, præges af flammernes umættelige energi. Strålevarmen holder både folk og fæ på afstand. Her vægter hensynet til sikkerhed højere end transportens rytme, og menneskets færden bøjer sig for elementernes kræfter.For nu må man, med myndighedernes ord, lade stakken brænde ud; lade natten og den følgende dag rådspørge ildens vilje. Vurderingen af, om brandbjergets legeme skal skilles i forsøget på at frelse noget af det uforløste, må tage aftensmålets tålmodighed på sig.Indtil da rider vagterne patrulje langs kanten af flammens domæne. Deres blik er vendt mod horisonterne, hvor marken endnu undslipper ildens gang. Nattens og dagens uro finder en slags midlertidig orden i venten på, at ilden har talt sit sidste ord og vejene atter kan åbnes mod hverdagen.Et enkelt menneskes handling, eller måske blot et øjebliks vanvid, har således kastet sin storm af betydning over egnen. Ikke altid gives der svar; men landskabet, og de, der bor i det, vil huske denne nat, hvor halmbjergenes kraft og meningsløshed mødtes under flammers dans.
Ild over markerne: 360 bigballer i flammer vej spærret hele dagen.Det er en morgen med en himmel, der lyser orangerød over den nordlige kant af Brædstrup. Ikke høj sol, blot gnister på horisonten, mens sorte vindsøjler snor sig opad fra et punkt omkring Nimdrupvej, hvor 360 bigballer er forvandlet til et pyramideformet inferno. Markens grønne stilhed har sluppet sit tag nu knitrer ild, nu tier lærkerne.Tidspunktet er knap stået op; klokken er kun akkurat passeret fire, da anmeldelsen bliver ringet ind, og kort efter ruller brandfolk ud. Maskineriet menneskenes og ildens har sat sig tungt i landskabet. To brandbiler og syv mænd, men overfor dem: flammernes egen logik. Forgæves forsøger man ikke at mætte dem med vand; sådan en stak brænder ikke ud på minutter. Det er som om, naturen insisterer på sin egen grusomme tålmodighed.Rygter løber også deres egne veje. Hvorfor tændes sådan et bål midt i morgengryet? Ifølge politiet er brandens begyndelse indhyllet i mistanke: Intet lyn, ingen gnist, der er faldet astronomisk. Vi kan ikke finde en naturlig årsag, siger vagtchefen, og ordene summer i den hårdt agede jord. En menneskehånds spor eller blot endnu en gåde på egnen. Har du set, noget lyder opfordringen. Har du hørt småturende skridt på grusvejen eller ildens hvæsende stemme, før lysningen kom?Strålevarmen skubber til mere end halmen; den spejler sig i vejenes asfalt og gør Nimdrupvej urørlig for bilister og cykler, forbier og forbipasserende. Lokale må vende om en uvant pause i dagligruten, muligvis indtil i morgen. Sådan bliver vejen et slags vidnesbyrd; en stilstand, man kan gå ind i, mellem patruljerende brandfolk og maskiner på stand-by.Hele scenariet balancerer mellem drama og afmagt. Markens geometri: 50 meter lang, spørg solsorten. Ti meter bred, seks til syv meter høj; ildens matematiks monument. Vi lader den brænde i en periode, lyder taktikken, og mens ilden tærer sig selv ned, holder vagter øje med vinden og græssets tone. Ellers kunne det hele brede sig, uforudsigeligt som løse tanker, måske, eller sene historier over morgenkaffen.Hvem satte ilden? Tilfældighedernes støv regner ned men en sådan brand, midt i natten, har som regel en fortæller et sted, der endnu ikke har fundet sin mikrofon. Indtil videre står Nimdrupvej som en uventet grænse, flammer åbner landskabet og sluser tanken tilbage hvad gør man, når verden vågner i ild? Man venter. Man ser til. Man samler historierne op af asken, når gløderne kølner.